Tilregnelse

Bruges om enhver handling eller ethvert ord eller forhold, der regnes en person til. Således i læremæssigt sprog: (1) Adams synd tilregnes alle hans efterkommere, dvs. den regnes som deres, og de behandles derfor som skyldige; (2) Kristi retfærdighed tilregnes dem, der tror på ham, eller tillægges dem på en sådan måde, at den betragtes som deres egen; og (3) vore synder tilregnes Kristus, dvs. han overtog vores “plads under loven” og påtog sig at svare på retfærdighedens krav for vore synder. I alle disse tilfælde er tilregnelsens natur den samme (Rom 5,12-19; jf. Filem 1,1:18, 19).