Troldmand

Fra latin sortiarius, en der kaster lod, eller en der fortæller andres lod.

I Dan 2,2 er det gengivelsen af det hebraiske mekhashphim, dvs. mumlere, mænd der hævdede at have magt over onde ånder. Udøvelse af trolddom udsatte en for den strengeste straf (Mal 3,5; Åb 21,8; 22,15).

En, der foregiver at have overnaturlig kundskab og magt, “en vidende”, som det oprindelige hebraiske ord betyder. En sådan person havde forbud mod at udøve sine bedrag under trussel om dødsstraf (3 Mos 19,31; 20,6, 27; 1 Sam 28,3; Es 8,19; 19,3).