Troas

tro'-as (Troas): Den vigtigste by i det nordvestlige Lilleasien, på kysten af Mysien i den romerske provins Asien. Herfra sejlede Paulus ifølge ApG 16,8. Her opvakte Paulus også ifølge ApG 20,5-12 Eutykus fra de døde. Navnet Troas var ikke begrænset til selve byen, men blev også brugt om det omliggende område, eller om den del af kysten som nu almindeligvis kendes som Troaden. I sin tidlige historie bar den navnet Antigona Troas, som den fik af sin grundlægger Antigonus, men efter 300 f.Kr. var den almindeligvis kendt hos de klassiske forfattere som Alexander Troas, et navn som Lysimachus gav den. I en periode havde de seleukidiske konger deres boliger i Troas. Senere, da byen blev fri, prægede den sine egne mønter, hvoraf der findes meget store mængder; en almindelig type er en, hvorpå der er præget en græssende hest. I 133 f.Kr. kom Troas i romernes besiddelse, og senere, under Augustus' regering, blev den gjort til en romersk colonia, uafhængig af den romerske guvernør i provinsen Asien. Dens borgere var da fritaget for kopskat og jordskat. I byzantinsk tid var Troas sæde for et bispedømme.

Ruinerne af Troas, som nu bærer navnet Eski Stambul, er omfattende og vidner om den gamle bys store størrelse og betydning. De har dog længe været brugt som stenbrud, og søjlerne fra de offentlige bygninger blev ført til Konstantinopel til brug ved opførelsen af moskeen kendt som Yeni Valideh Jami. Stedet er nu for det meste overgroet med egetræer, men fra de højere dele af ruinerne er der en vid udsigt over havet og de nærliggende øer. Det er nu kun med besvær, man kan følge bymurene og lokalisere de firkantede tårne, som flankerede dem med mellemrum. Inden for murene findes resterne af et teater, templet og gymnasiet, som var forsynet med bade. Havnen, hvorfra Paulus sejlede, blev anlagt ved hjælp af en mole, med et ydre og et indre bassin. Den mest imponerende af ruinerne er dog en stor akvædukt, som blev bygget på Trajans tid.

E. J. Banks