Trone

thron. (kicce', et "sæde" i 2 Kong 4,10; et "kongeligt sæde" i Jon 3,6; thronos): Sædvanligvis symbolet på kongelig magt og værdighed. Salomos trone var kendt for sin pragt og herlighed (1 Kong 10,18-20; jf. 2 Krøn 9,17-19). Den symboliserer:

(1) Jordiske kongers, herskeres, dommeres osv. ophøjede stilling, deres majestæt og magt (om konger: 1 Mos 41,40; 1 Kong 2,19; Job 36,7 osv.; som betegnelse for styrende eller dømmende magt: 2 Sam 14,9; Neh 3,7; Sl 122,5 osv.; ofte svarende til kongerige eller regeringstid: 1 Sam 2,8; 1 Kong 1,37; 1 Kong 1,47 osv.; i denne forbindelse bemærker vi udtrykkene: "en mand på Israels trone," 1 Kong 2,4 osv.; "at sidde på en trone" 1 Kong 1,13; 1 Kong 1,17 osv.; Jer 13,13 osv.; "at sætte en person på en trone," 2 Kong 10,3; "Israels trone," 1 Kong 8,20 osv.; "Davids trone" 2 Sam 3,10 osv.; om Salomo, 2 Sam 7,13 osv.; om Joash, 2 Krøn 23,20 osv.). I Jer 17,12 svarer det til "tempel" ("En herlig trone .... er stedet for vor helligdom"); det symboliserer hedningefolkenes magt, når den er fjendtlig mod Jahves folk (Sl 94,20), og bruges metaforisk i Es 22,23 ("Han (dvs. Eljakim) skal være en herlighedstrone for sin fars hus").

(2) Jahves majestæt og magt som Israels sande konge; han "troner over keruberne" (1 Sam 4,4 den reviderede oversættelses randnote; jf. 2 Sam 6,2; 2 Kong 19,15; Salomos trone er i virkeligheden Jahves trone (1 Krøn 29,23), og der skal komme en tid, da Jerusalem skal kaldes "Jahves trone" (Jer 3,17), og Jahves fjender skal dømmes af ham ("Jeg vil sætte min trone i Elam," Jer 49,38). Ifølge Ez 43,7 sagde Herren om det fremtidige tempel: "Dette er stedet for min trone."

(3) Den lovede teokratiske konges (Messias') herredømme, dets evige herlighed og retfærdighed. Også han er Jahves repræsentant, for så vidt som han "skal herske på sin trone" (Zak 6,13). Således er varigheden af Davids trone sikret (Es 9,7); evig fred (1 Kong 2,33), miskundhed og ret (Es 16,5) kendetegner hans regering. Det Nye Testamente peger på Jesus som denne lovede konge (Luk 1,32; jf. ApG 2,30; Hebr 12,2); Kristus selv henviser til sin fremtidige herlighedstilstand (Matt 25,31) og tilsikrer sine trofaste disciple en tilsvarende ære (Matt 19,28; jf. Luk 22,30; Åb 20,4).

(4) Guds (og Kristi) uforlignelige herlighed, ophøjede magt og absolutte suverænitet; Mika "så Jahve sidde på sin trone," osv. (1 Kong 22,19; jf. 2 Krøn 18,18); Esajas og Ezekiel havde lignende syner (Es 6,1; Ez 1,26); jf. også Dan 7,9 og Åb 4,2 (og ofte); når Bibelen forsøger at skildre Kongernes Konges uforlignelige storhed, fortæller den os, at hans trone er i himlen (Sl 11,4 osv.) og desuden, at himlen selv er hans trone (Es 66,1; Matt 5,34 osv.); hans regering er grundlagt på retfærdighed og ret (Sl 89,14; jf. 97,2) og har evig varighed (Sl 45,6; jf. Hebr 1,8; Klag 5,19); han handler retfærdigt og nådigt (Sl 9,4 og Sl 89,14); han forsvarer sin herlighed (Jer 14,21); han åbenbarer sin hellighed (Sl 47,8) og sin nåde (Hebr 4,16), og dog er hans handlinger med os ikke altid fuldt forstået af os (Job 26,9).

(5) Himmelske riger eller herskere (engle: Kol 1,16).

Se konge, kongerige.

William Baur