Åndelige sange

(odai pneumatikai): ode, engelsk "ode," er det almindelige og generiske ord for "sang," hvoraf "salmer og hymner" er særlige varianter (Ef 5,19; Kol 3,16). Det omfatter al lyrisk poesi, men begrænses af ordet "åndelig" til sange, der er inspireret af Helligånden og bruges i den glade og andagtsfulde udtryksform for det åndelige liv. Mens sange, ligesom salmer og hymner, blev brugt i offentlig gudstjeneste og lovprisning, var de i højere grad tænkt til og egnede sig til personlig, privat og social brug; som f.eks. ved familieandagt, ved måltider, i agapai ("kærlighedsmåltider"), i møder til bøn og religiøst samvær fra hus til hus. De ovenfor citerede steder giver apostolisk myndighed til brugen af andet end Det Gamle Testamentes salmer i offentlig lovprisning og irettesætter den snæverhed og vantro, der for altid ville begrænse Helligåndens virkninger og kirkens salmedigtning til den snævre ramme af den davidiske tid og den davidiske skole for poesi og sang.

Den "nye sang" i Åb 5,9; Åb 14,3 og "Moses' og Lammets sang" (15,3) viser, at åndelige sange skal fortsætte i de forløstes evige melodier.

Dwight M. Pratt