Hymne

him (humnos): I Kol 3,16; Ef 5,19 opfordrer Paulus sine læsere til at synge "salmer og hymner og åndelige sange." Gregor af Nyssa (4. århundrede) skelner mellem disse på følgende måde: Salmerne blev ledsaget af instrumenter, hymnerne var hovedsageligt vokale, og sangen, oden, var en generel betegnelse, der omfattede begge. Denne skelnen kunne antyde, at salmen især hørte til kirkens offentlige gudstjeneste, mens hymnen var den enkelte medlems frembringelse, mere eller mindre spontan. Denne slutning stemmer dog ikke med 1 Kor 14,26, og det er sandsynligt, at udtrykkene i det mindste i apostolsk tid blev brugt uden skel. Eksempler på kristne salmer eller hymner har vi i Det Nye Testamente. Luk 1 og 2 indeholder sådanne hymner i Marias, Zakarias' og Simeons lovsange. Åbenbaringen er gennemstrøet med hymner eller oder, mange af dem af ganske almen karakter og sandsynligvis lånt fra eller bearbejdet efter jødiske lovprisningsbøger. I Paulus' breve, især de senere, synes brudstykker af hymner at blive citeret. Lightfoot finder én i Ef 5,14, og andre falder let i øjnene.

Det er sandsynligt, at den hymne, som nævnes som sunget af Jesus og disciplene efter påskemåltidet (Matt 26,30; Mark 14,26), var anden del af Hallel, dvs. Salmerne 115-118, og Paulus' og Silas' hymner var højst sandsynligt også hentet fra Salteren. Men praksissen med at indskyde og ændre i jødiske ikke-kanoniske bøger, som Salomos Salmer og de nyligt opdagede Salomos Oder, viser, at de første kristne til andagtsbrug overtog det rige forråd af hellig poesi, som deres folk ejede. Om den musik, som disse salmer osv. blev sunget til, se MUSIC; SONG.

James Millar