Åndemanerånd

Troldmænd eller nekromantikere, som påstod at kunne kalde de døde frem for at besvare spørgsmål, blev sagt at have en “åndemanerånd” (5 Mos 18,11; 2 Kong 21,6; 2 Krøn 33,6; 3 Mos 19,31; 20,6; Es 8,19; 29,4). En sådan person blev af hebræerne kaldt en ’ob, som egentlig betyder en læderflaske; for troldmænd blev betragtet som kar, der indeholdt den inspirerende dæmon. Dette hebraiske ord svarede til grækernes pytho og blev brugt om både personen og den ånd, som besatte ham (3 Mos 20,27; 1 Sam 28,8; jf. ApG 16,16). Ordet “familiar” kommer fra latin familiaris, der betyder en “hustjener”, og skulle udtrykke den tanke, at troldmænd havde ånder som deres tjenere, rede til at adlyde deres befalinger.