År
På engelsk: Year
Easton's Bible Dictionary
Hebr. shanah, der betyder “gentagelse” eller “omløb” (1 Mos 1,14; 5,3). Hos de gamle egyptere bestod året af tolv måneder på tredive dage hver, med fem dage lagt til for at gøre det til et fuldt omløb af jorden omkring solen. Jøderne beregnede året på to måder: (1) efter en hellig kalender, hvor året begyndte omkring forårsjævndøgn med måneden Abib; og (2) efter en borgerlig kalender, hvor året begyndte omkring efterårsjævndøgn med måneden Nisan. Måneden Tishri er nu begyndelsen på det jødiske år.
International Standard Bible Encyclopedia
yer (shanah, aramæisk shenah, "en tilbagevenden" (af solen), ligesom det græske eniautos; yamim, "dage," bruges også om "år," og det græske hemerai svarer til det (Jos 13,1; Jos 13,17; Jos 13,18); etos bruges også hyppigt i Det Nye Testamente; om forskellen mellem etos og eniautos, se Grimm-Thayer under ordet): Det hebraiske år var solbaseret, selv om måneden var månebaseret; tilpasningen blev foretaget ved indskud.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).