Fortrolig

fa-mil'-yar: Findes som adjektiv, der bestemmer "ven" og "ånd."

(1) Brugt i en række gammeltestamentlige passager om ånder, som man mente kom, når de blev kaldt af en, der havde magt over dem. 'obh, bogstaveligt noget "hult"; sammenlign 'obh, "flaske" (Job 32,19 KJV); fordi åndens stemme kunne antages at komme fra den besatte, som fra en flaske, eller på grund af den hule lyd, der kendetegnede ytringen, som op fra jorden (Es 29,4); eller, som nogle har formodet, beslægtet med 'ubh, "vende tilbage" (nekromantis). Sandsynligvis kaldt "fortrolig," fordi den blev betragtet som en tjener (famulus), der hørte til husstanden (familiaris), og som kunne tilkaldes for at udføre befalingerne fra den, der besad den. Praksissen med at rådspørge fortrolige ånder var forbudt ved Moseloven (3 Mos 19,31; 3 Mos 20,6; 3 Mos 20,27; 5 Mos 18,11). Kong Saul afskaffede dette tidligt i sin regeringstid, men rådspurgte heksen i Endor, som "havde en fortrolig ånd" (1 Sam 28,3; 1 Sam 28,7; 1 Sam 28,8; 1 Sam 28,9; 1 Krøn 10,13). Kong Manasse faldt i den samme synd (2 Kong 21,6; 2 Krøn 33,6); men Josija fjernede dem, der beskæftigede sig med fortrolige ånder, fra landet (2 Kong 23,24).

Det synes dog sandsynligt, at praksissen i større eller mindre grad var udbredt blandt folket indtil eksilet (Es 8,19; Es 19,3). Se "Divination by the 'Ob" i The Expositor T, IX, 157; ASTROLOGY, 1; COMMUNION WITH DEMONS.

(2) "Fortrolige," "fortrolig ven," fra yadha`, "at kende," altså "bekendt," en nært knyttet person (Job 19,14); men oftere om 'enosh shalom, "mand af (min eller din) fred," det vil sige en, til hvem fredshilsenen gives (Sl 41,9; Jer 20,10; Jer 38,22; også i Ob 1,7, gengivet "de mænd, der havde fred med dig").

Edward Bagby Pollard