Abana

ab'-a-na, a-ba'-na ('abhanah (Kethibh, Septuaginta, Vulgata)), eller Amana a-ma'-na ('amanah (Qere, Peshitta, Targum); King James Version Abana (American Standard Revised Version, randnote Amana), Revised Version (britisk og amerikansk) Abanah (Revised Version, randnote Amanah)): Nævnt i 2 Kong 5,12, sammen med Parpar (se denne), som en af Damaskus' vigtigste floder. Læsemåden Amana (muligvis med betydningen den "stadige" eller helårsførende strøm) er i det store hele at foretrække. Begge former af navnet kan have været i brug, da udskiftningen mellem et aspireret b (bh = v) og m ikke er uden paralleller (sammenlign Evil-merodach = Amilmarduk).

Abana identificeres med grækernes Chrysorrhoas ("gylden strøm"), den moderne Nahr Barada (den "kolde"), som udspringer i Anti-Libanon; en af dens kilder, Ain Barada, ligger nær landsbyen Zebedani, og den løber i sydlig og derefter sydøstlig retning mod Damaskus. Nogle få mil sydøst for Suk Wady Barada (det gamle Abila; se ABILENE) bliver vandmængden i strømmen mere end fordoblet af en strøm af klart, koldt vand fra den smukt beliggende kilde `Ain Fijeh (græsk pege, "kilde"), hvorefter den løber gennem en malerisk kløft, indtil den når Damaskus, hvis mange springvand og haver den rigeligt forsyner med vand. I omegnen af Damaskus forgrener en række strømme sig fra hovedfloden og breder sig som en åbentstående vifte ud over den omgivende slette. Barada, sammen med de vandløb, den nærer, fortaber sig i sumpene ved Meadow Lakes omkring 18 miles øst for byen.

Baradas vand, selv om det ikke er fuldkommen sundt i selve byen, er for størstedelens vedkommende klart og køligt; dens løb er malerisk, og dens værdi for Damaskus, som kilde både til frugtbarhed og til ynde, er uvurderlig.

C. H. Thomson