Abilene

a-bi-le'-ne (Abeilene, Codex Alexandrinus og Codex Vaticanus; Abilene, Codex Sinaiticus): Nævnt i Luk 3,1 som Lysanias' tetrarki på den tid, da Johannes Døber begyndte sin tjeneste. Området fik sit navn fra Abila, dets hovedby, som ifølge Itinerarium Antonini lå 18 romerske mil fra Damaskus på vejen til Heliopolis (Baalbec). Det placerer den i nærheden af landsbyen Suk Wady Barada (se Abana), hvor der findes betydelige oldtidslevn med en indskrift på græsk, som siger, at en "frigiven mand tilhørende tetrarken Lysanias" opførte en mur og byggede et tempel, og en anden på latin, som omtaler reparationen af vejen "på abileniernes bekostning". Mindet om det gamle navn lever sandsynligvis videre i den muslimske legende, som placerer Abels grav på en nærliggende høj, hvor der er ruiner af et tempel. Josefus kalder dette Abila, he Lusaniou, bogstaveligt "Lysanius' Abilene", og skelner det således fra andre byer af samme navn; og så sent som på Ptolemæus' tid (omkring 170 e.Kr.) var Lysanias' navn knyttet til det.

Abilenes territorium var en del af det ituræiske kongerige, som blev opløst, da dets konge, Lysanias, blev henrettet af M. Antonius omkring 35 f.Kr. Omstændighederne, hvorunder Abilene blev et særskilt tetrarki, er helt dunkle, og der vides ikke yderligere om tetrarken Lysanias (Ant., XIX, v, 1; XX, ii, 1). I 37 e.Kr. blev tetrarkiet sammen med andre områder givet til Agrippa I; efter hans død i 44 e.Kr. blev det administreret af prokuratorer indtil 53 e.Kr., da Claudius igen overdrog det, sammen med nærliggende områder, til Agrippa II. Ved Agrippas død hen imod slutningen af 1. århundrede blev hans kongerige indlemmet i provinsen Syrien. Se Lysanias.

C. H. Thomson