Abba
Easton's Bible Dictionary
Dette syriske eller kaldæiske ord findes tre gange i Det Nye Testamente (Mark 14,36; Rom 8,15; Gal 4,6), og i hvert tilfælde efterfølges det af sin græske ækvivalent, som oversættes “far.” Det er et udtryk, der udtrykker varm hengivenhed og barnlig tillid. Det har ingen fuldkommen ækvivalent i vores sprog. Det er gået over i europæiske sprog som et kirkeligt udtryk, “abbot.”
International Standard Bible Encyclopedia
ab'-a (abba, 'abba', hebraisk-kaldæisk, "Fader"): I jødiske og oldkristne bønner et navn, hvormed Gud blev tiltalt, senere i orientalske kirker en titel for biskopper og patriarker. Sådan tiltaler Jesus Gud i bøn (Matt 11,25; Matt 11,26; Matt 26,39; Matt 26,42; Luk 10,21; Luk 22,42; Luk 23,34; Joh 11,41; Joh 12,27; Joh 17,24; Joh 17,25). I Mark 14,36; Rom 8,15 og Gal 4,6 tilføjes ho pater, selv i direkte tiltale, i eftertrykkelig betydning. Tjenere havde ikke lov til at bruge betegnelsen, når de tiltalte husets overhoved. Se Delitzsch om Rom 8,15; sammenlign G. Dalman, Gram. des jud.-palast. Aramaisch, osv., afsnit 40, c. 3.
J. E. Harry
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).