Ab

('abh, det hebraiske og aramaiske ord for "far"): Det er et meget almindeligt ord i Det Gamle Testamente; denne artikel nævner kun visse anvendelser af det. Det bruges både i ental og flertal om en bedstefar eller fjernere forfædre (f.eks. Jer 35,16; Jer 35,15). Faderen til et folk eller en stamme er dets grundlægger, ikke, som man ofte antager, dets stamfader. I denne betydning er Abraham far til israelitterne (se f.eks. 1 Mos 17,11-14; 1 Mos 17,27), idet Isak og Jakob og slægtsoverhovederne er fædre i samme modificerede betydning. Tilfældene med Ismael, Moab osv. er tilsvarende. Den traditionelle ophavsmand til et håndværk er far til dem, der udøver håndværket (f.eks. 1 Mos 4,20; 1 Mos 4,21; 1 Mos 4,22). Sankerib bruger udtrykket "mine fædre" om sine forgængere på Assyriens trone, selv om disse ikke var hans forfædre (2 Kong 19,12). Udtrykket bruges til at udtrykke værdighed og hengivenhed uafhængigt af blodsforhold (f.eks. 2 Kong 13,14). En hersker eller leder omtales som en far. Gud er far. En hyppig brug af ordet er i sammensætningen af egennavne, f.eks. Abinadab, "min far er ædel." Se Abi (1).

Det aramaiske ord i sin bestemte form bruges tre gange i Det Nye Testamente (Mark 4,6), idet udtrykket i hvert tilfælde er "Abba Far", henvendt til Gud. I dette udtryk er ordet "Far" tilføjet, tilsyneladende ikke blot som en oversættelse og heller ikke for at angive, at Abba opfattes som et egennavn for Guddommen, men som et udtryk for bønfaldelse og hengivenhed. Se også Abba.

Willis J. Beecher

('abh): Navnet på den femte måned i den hebraiske kalender, den måned der begynder i vores juli. Navnet forekommer ikke i Bibelen, men Josefus giver det til den måned, hvori Aron døde (Ant., IV, iv, 6; jf. 4 Mos 33,38).