Damaskus

Virksomhed, den ældste af Østens byer; Syriens hovedstad (Es 7,8; 17,3); beliggende omkring 133 miles nord for Jerusalem. Dens moderne navn er Esh-Sham, dvs. “Østen”.

Denne bys beliggenhed siges at være den smukkeste i hele Vestasien. Den nævnes blandt den egyptiske konge Thothmes III's erobringer (B.C. 1500) og i Amarna-tavlerne (B.C. 1400).

Den nævnes første gang i Skriften i forbindelse med Abrahams sejr over de forbundne konger under Kedorlaomer (1 Mos 14,15). Den var Abrahams hushovmesters fødested (15,2). Den omtales ikke igen før Davids tid, da “aramæerne fra Damaskus kom for at hjælpe Hadadezer” (se dette), 2 Sam 8,5; 1 Krøn 18,5. Under Salomos regering blev Rezon leder for en bande, som gjorde oprør mod Hadadezer (1 Kong 11,23), og de drog til Damaskus, slog sig ned der og gjorde deres leder til konge. Der var en lang krig, med skiftende held, mellem israelitterne og aramæerne, som på et senere tidspunkt blev Israels allierede mod Juda (2 Kong 15,37).

Aramæerne blev til sidst undertvunget af assyrerne, byen Damaskus blev indtaget og ødelagt, og indbyggerne blev ført i fangenskab til Assyrien (2 Kong 16,7-9; jf. Es 7,8). Herved blev profetien opfyldt (Es 17,1; Am 1,4; Jer 49,24). Kongeriget Syrien forblev en assyrisk provins indtil medernes indtagelse af Nineve (B.C. 625), da det kom under sejrherrernes herredømme. Efter forskellige omskiftelser blev Syrien invaderet af romerne (B.C. 64), og Damaskus blev sæde for provinsens regering. I A.D. 37 blev Aretas, Arabiens konge, herre over Damaskus, efter at have drevet Herodes Antipas tilbage.

Denne by er mindeværdig som stedet for Sauls omvendelse (ApG 9,1-25). Gaden, som kaldes “Lige”, hvor Judas boede, og i hvis hus Saul blev fundet af Ananias, kendes under navnet Sultany, eller “Dronningens gade”. Den er byens hovedgade. Paulus besøgte igen Damaskus ved sin tilbagekomst fra Arabien (Gal 1,16, 17). Kristendommen blev plantet her som et centrum (ApG 9,20), hvorfra den bredte sig til de omgivende egne.

I A.D. 634 blev Damaskus erobret af den voksende muhammedanske magt. I A.D. 1516 kom den under tyrkernes herredømme, dens nuværende herskere. Den er nu den største by i det asiatiske Tyrkiet. Kristendommen har igen fundet fast fodfæste inden for dens mure.