Afgud
På engelsk: Idol
Hebr. aven, “intethed;” “tomhed” (Es 66,3; 41,29; 5 Mos 32,21; 1 Kong 16,13; Sl 31,6; Jer 8,19, osv.).
‘Emah, “rædsel,” med hentydning til afgudsbilledernes hæslige form (Jer 50,38).
Miphletzeth, “en forskrækkelse;” “gru” (1 Kong 15,13; 2 Krøn 15,16).
Gillulim, også et foragteligt ord, “møg;” “affald” (Ez 16,36; 20,8; 5 Mos 29,17, randnote).
Semel, “lighed;” “et udskåret billede” (5 Mos 4,16).
Temunah, “lighed” (5 Mos 4,12-19). Her forbyder Moses de forskellige former for hedensk afgudsdyrkelse.
Tsir, “en form;” “skikkelse” (Es 45,16).
Matztzebah, en opsat “statue” (Jer 43,13); en mindesten som den, Jakob rejste (1 Mos 28,18; 31,45; 35,14, 20), Josva (4,9) og Samuel (1 Sam 7,12). Det er navnet på Ba’als statuer (2 Kong 3,2; 10,27).
Hammanim, “solbilleder.” Hamman er et synonym for Ba’al, fønikiernes solgud (2 Krøn 34,4, 7; 14,3.5; Es 17,8).
Maskith, “udformning” (3 Mos 26,1; 4 Mos 33,52). I 3 Mos 26,1 betegner ordene “billede af sten” (KJV) “en sten eller cippus med billedet af en afgud, såsom Ba’al, Astarte osv.” I Ez 8,12 er “billedkamre” (maskith) “kamre, hvis vægge er malet med afguders figurer;” jf. vers 10, 11.
Pesel, “et udhugget” eller “udskåret billede” (Es 44,10-20). Det betegner også en figur støbt i metal (5 Mos 7,25; 27,15; Es 40,19; 44,10).
Massekah, “et støbt billede” (5 Mos 9,12; Dom 17,3, 4).
Teraphim, flt., “billeder,” husguder (penates), dyrket af Abrams slægtninge (Jos 24,14). Lagt af Mikal i Davids seng (Dom 17,5; 18,14, 17, 18, 20; 1 Sam 19,13).
“Intet kan være mere lærerigt og betydningsfuldt end denne mangfoldighed og variation af ord, der betegner afgudsdyrkelsens redskaber og opfindelser.”
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).