Astyages

as-ti'-a-jes (Astuages; eller Astyigas (hos Ktesias)), eller Istuvigu, søn af Kyaxares.

I, medernes konge 585-550 f.Kr. og Kyros' forgænger (Bel og dragen vers 1): Hans hustru var datter af Alyattes, konge af Lydien. Astyages' datter (Mandane) giftede sig med en perser, Kambyses, og de fik en søn, som senere blev Kyros den Store. Astyages havde givet ordre til at sætte barnet ud; men Harpagos, som opgaven var blevet pålagt, gav barnet til en hyrde med besked om at dræbe ham. Da drengen, som hyrden havde opdraget som sin egen, blev tolv år, opdagede Astyages, at han var Mandanes søn. Kongen lod da i vrede Harpagos' søn dræbe og servere som mad for hans far. Denne skjulte sine følelser af had og bitterhed og ventede på sin tid; og da den unge Kyros var blevet voksen, ophidsede han barnebarnet til oprør mod Astyages, som blev besejret og taget til fange (Herodot i.127-30). Da Astyages rykkede frem mod perserne, forlod mederne under Harpagos' kommando deres konge og sluttede sig til de skuffede persere; og Kyros blev kronet til konge. Denne beretning hos Herodot bekræftes af Kyros' annalistiske tavle (RP, serie ii, 159). Den afsatte monark blev behandlet venligt af sin erobrer. Ifølge Ktesias skaffede Kyros ham et hjem i Hyrkanien.

Astyages var den sidste af Manda-kongerne (Medien). En overordentlig snu mand ved navn Deiokes havde grundlagt riget 150 år tidligere (699-646). Fraortes var den anden i rækken (646-624), og Kyaxares den tredje (624-584).

J. E. Harry