Kambyses

kam-bi'-sez (aram., c-n-b-n-z-y; persisk, Kambujiya; assyrisk, Kambuzia; egyptisk, Kambythet; susisk, Kanpuziya): Den ældste søn af Kyros, Persiens konge. Nogle har ment, at han er Ahasverus i Ezra 4,6. Dette synes at være højst usandsynligt, eftersom den hebraiske form af Ahasverus er den nøjagtige ækvivalent til den oldpersiske form af Xerxes, og vi har intet vidnesbyrd om, at Kambyses nogensinde blev kaldt Xerxes.

De antikke kilder er uenige om, hvem der var Kambyses' mor. Det siges forskelligt, at hun var Cassandane, en persisk prinsesse, Amytis, en medisk prinsesse, eller Nititis, en datter af Apries, Egyptens konge. Han havde én bror, Bardes eller Smerdes, som han lod dræbe hemmeligt kort efter sin tronbestigelse, sandsynligvis på grund af et forsøg på oprør. Kambyses organiserede et felttog for at erobre Egypten, som blev gjort vellykket ved indre forræderi og ved hjælp fra de fønikiske, cypriotiske og græske flåder. Under dette felttog synes Kambyses at have handlet med god feltherreevne og med mildhed over for de besejrede. Efter underkastelsen af Egypten bøjede Kyrene og Barka, det moderne Tripoli, sig under hans herredømme. Han ønskede derefter at påbegynde erobringen af Karthago, men blev tvunget til at opgive det, fordi hans fønikiske allierede, uden hvis skibe det var umuligt for ham at føre sin hær sikkert frem, nægtede at deltage i et angreb på et land, som var blevet koloniseret af dem. Det siges, at han sendte en hær på 50.000 mand mod Jupiter Ammons oase. Denne hær siges at være omkommet i sandet. Et lidt mindre mislykket felttog blev ført mod Etiopien. Efter nogle indledende sejre blev Kambyses tvunget til at vende tilbage til Egypten med de sønderslåede rester af sin hær. Han fandt, at egypterne var i oprør, ledet af deres konge Psammetichus III, hvis liv han tidligere havde skånet. Dette oprør blev slået ned med stor hårdhed; den egyptiske konge blev taget til fange og henrettet, og mange af templerne blev ødelagt. Kort efter dette hørte Kambyses, at en vis mager, som hævdede at være hans bror Smerdes, som han hemmeligt havde ladet dræbe, havde gjort sig selv til konge af Persien, og at næsten hele hans asiatiske rige havde anerkendt ham som konge. Med resterne af sin hær drog han mod Persien for at angribe tronraneren, men på vejen blev han dræbt af et sår, han selv havde tilføjet sig; det er usikkert, om det skete ved et uheld eller med vilje. Hans general og fætter, Dareios Hystaspes, nedkæmpede snart den falske Smerdis og regerede i hans sted.

I to eller flere år var Kambyses konge af Babylon, mens hans far var konge over landene. Sønnen var drikfældig og tilbøjelig til anfald af tøjlesløs lidenskab, men synes at have haft gode evner som feltherre og administrator. Mange af de fortællinger, der er blevet fortalt imod ham, blev uden tvivl opfundet af hans fjender, og han har ikke efterladt os nogen egne optegnelser. At han giftede sig med sine egne søstre, er sandsynligt; men man må huske, at dette var skik hos de egyptiske konger på den tid og også kan have været det hos de persiske konger. Hvad angår hans optræden i Egypten, siger den eneste samtidige egyptiske kilde, at han tilbad foran Neits helligdom, som alle de fromme konger havde gjort, at han befalede, at Neits tempel skulle renses, og at dets indtægter skulle gives tilbage, som de havde været, før de var blevet konfiskeret af Akhmes til hans græske tropper. Han tilføjer også, at ikke blot blev de fremmede, som havde taget bolig i Neits tempel, fordrevet fra hendes helligdom, men at deres ejendele blev taget fra dem, og deres huse ødelagt. Dareios Hystaspes, den eneste anden samtidige informationskilde, siger ganske enkelt om ham, at han var søn af Kyros, af samme far og mor som Bardes, som han dræbte hemmeligt på et tidspunkt, før han drog ud på sit egyptiske felttog; og at han døde ved selvmord kort efter, at han havde hørt om oprøret i Persien, Medien og de øvrige provinser imod ham og om indsættelsen af mageren Gaumata som konge under påstanden om, at han var »Barzia, Kyros' søn og Kambyses' bror.«

Navnet Kambyses findes i tre af de elefantinske papyri, som for nylig (september 1911) blev udgivet af professor Sachau fra Berlin. Fragmentet med nummeret 59 1 er så ødelagt, at det er umuligt at finde ud af sammenhængen eller meningen. I papyrus I får vi at vide, at da Kambyses kom til Egypten, fandt han i fæstningen Yeb (Elefantine) et tempel eller en synagoge ('agora'), som var blevet bygget i de egyptiske kongers dage; og at selv om han havde revet de egyptiske guders templer ned, havde han ikke tilladt, at der skete nogen skade på Jahves. Den tredje papyrus er så interessant på grund af dens omtale af Bagoas, den persiske statholder i Jerusalem i 407 f.Kr., som hidtil kun havde været kendt fra Josefus, og af Dalaja, søn af den Sanballat, som modsatte sig genopbygningen af Jerusalems mur på Ezras-Nehemias' tid, at vi nu vil give en fuldstændig oversættelse af den: »Et minde om det, som Bagoas og Dalaja sagde til mig: Du skal sige i Egypten til Arsames angående alterhuset for himlens Gud, som blev bygget i fæstningen Yeb før Kambyses' tid, og som den forbandede(?) Waidrang ødelagde i kong Dareios' 14. år, at det skal bygges igen på sit sted, som det var før, og at afgrødeofre og røgelsesofre skal ofres på dette alter, som de plejede.«

LITTERATUR.

For yderligere oplysninger om Kambyses' historie se Rawlinson, Ancient Monarchies; Prasek, Geschichte der Meder und Perser; Behistun-indskriften i udgaverne af de forskellige recensioner ved Bezold, Spiegel, Weisbach, Thomson og King; Herodot; Josefus; Sachau-papyrierne; og Petrie, History of Egypt, III.

R. Dick Wilson