Kyros

(Hebr. Ko’resh), den berømte “konge af Persien” (Elam), som erobrede Babylon og udstedte befrielsesdekretet til jøderne (Ezra 1,1, 2). Han var søn af Kambyses, fyrsten over Persien, og blev født omkring 599 f.Kr. I året 559 f.Kr. blev han konge af Persien, idet Medien blev føjet til riget, delvis ved erobring. Kyros var en stor militær leder, opsat på verdensherredømme. Babylon faldt for hans hær (538 f.Kr.) på natten for Belshassars fest (Dan 5,30), og derefter blev også Assyriens gamle herredømme føjet til hans rige (jf. “Drag op, Elam”, Es 21,2).

Hidtil havde jordens store konger kun undertrykt jøderne. Kyros var for dem som en “hyrde” (Es 44,28; 45,1). Gud brugte ham til at tjene sit gamle folk. Han kan muligvis gennem kontakt med jøderne have fået et vist kendskab til deres religion.

“Kyros’ første år” (Ezra 1,1) er ikke året, hvor han blev ophøjet til magt over mederne, heller ikke over perserne, og heller ikke året for Babylons fald, men året efter de to år, hvor “mederen Darius” var vicekonge i Babylon efter dets fald. Først på dette tidspunkt (536 f.Kr.) blev Kyros faktisk konge over Israels land, som blev en del af hans babyloniske rige. Kyros’ edikt om genopbygningen af Jerusalem markerede en stor epoke i det jødiske folks historie (2 Krøn 36,22, 23; Ezra 1,1-4; 4,3; 5,13-17; 6,3-5).

Dette dekret blev fundet “i Akmeta [RV randnote, “Ekbatana”], i paladset i medernes provins” (Ezra 6,2). En krønike, udarbejdet lige efter Kyros’ erobring af Babylonien, giver historien om Nabonids (Nabunahids), Babylons sidste konges, regeringstid og om det babyloniske riges fald. I 538 f.Kr. var der et oprør i det sydlige Babylonien, mens Kyros’ hær trængte ind i landet fra nord. I juni blev den babyloniske hær fuldstændigt besejret ved Opis, og umiddelbart derefter åbnede Sippara sine porte for erobreren. Gobryas (Ugbaru), statholderen over Kurdistan, blev da sendt til Babylon, som overgav sig “uden kamp”, og de daglige tjenester i templerne fortsatte uden afbrydelse. I oktober ankom Kyros selv og udråbte en almindelig amnesti, som Gobryas meddelte til “hele provinsen Babylon”, som han var blevet gjort til statholder over. Imens blev Nabonid, som havde skjult sig, taget til fange, men behandlet ærefuldt; og da hans hustru døde, forestod Kambyses, Kyros’ søn, begravelsen. Kyros antog nu titlen “konge af Babylon”, hævdede at være efterkommer af de gamle konger og gav rige offergaver til templerne. Samtidig tillod han de fremmede befolkningsgrupper, som var blevet deporteret til Babylonien, at vende tilbage til deres gamle hjem og tage deres guders billeder med sig. Blandt disse befolkningsgrupper var jøderne, som, da de ikke havde nogen billeder, tog templets hellige kar med sig.