Asyl

a-si'-lum: Skikken med at flygte til særligt hellige steder for at opnå en guddoms beskyttelse findes over hele verden (Post, Grundriss, II, 252 ff). I det gamle Israel møder vi den i to former--alterets asyl og tilflugtsbyernes asyl. Alteret ved Guds hus var et sted, hvortil personer i fare flygtede for at få beskyttelse (1 Kong 1,50; 1 Kong 2,28). Det havde horn og må ikke forveksles med de altre af jord eller sten, som blev brugt til lægfolks ofre. Se alter; helligdom. 2 Mos 21,14 foreskriver, at en morder skal tages bort fra alteret for at blive slået ihjel. Loven om tilflugtsbyerne bygger på et noget andet princip. Dens formål er

(1) at beskytte en manddræber mod blodhævneren indtil rettergangen, og

(2) at sørge for et tilflugtssted for den manddræber, som ikke har gjort sig skyldig i mord. Der er én henvisning til institutionen i kongerigets historie (2 Sam 14,14). For de juridiske og geografiske oplysninger, se tilflugtsbyer; manddrab.

Harold M. Wiener