Beria; beriitter
På engelsk: BERIAH; BERIITES
be-ri'-a, be-ri'-its (beri`ah, "under råb," sandsynligvis afledt af en hebraisk rod, der betyder "at larme," eller "i ulykke," fra en anden hebraisk rod):
(1) En søn af Asher og far til Heber og Malkiel (1 Mos 46,17; 1 Krøn 7,30; 1 Krøn 7,31; overhoved for beriitternes slægt, 4 Mos 26,44).
(2) En søn af Efraim, kaldt Beria af sin far, fordi "det gik ilde med hans hus" (1 Krøn 7,23).
(3) En efterkommer af Benjamin (1 Krøn 8,13; 1 Krøn 8,16).
(4) En levit i Gershons linje (1 Krøn 23,10).
Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.