Berøve; berøver; berøvet

be-rev', be-rev'-er, be-reft': Bereave bruges ofte i Det Gamle Testamente i den (nu næsten forældede) betydning "at berøve," "at tage bort," især med henvisning til tab af børn. Det hebraiske ord, der bruges her, er shakhol, "at være barnløs," eller i piel "at gøre barnløs" (jf. 1 Mos 42,36 m.fl.). I King James Version Præd 4,8 (fra hebraisk chacer, "at mangle") læser vi "og berøve min sjæl for godt" (Revised Version (britisk og amerikansk) "berøve"), og i Ez 36,14 (fra hebraisk kashal, "at snuble"), "og heller ikke mere berøve dine folk" (Revised Version, randnote "få til at snuble").

Bereaver, som ellers er meget sjældent, findes i Revised Version (britisk og amerikansk) Ez 36,13 (fra hebraisk shakhol, "at være barnløs"), "en berøver af dit folk" (King James Version "har berøvet").

Bereft findes i 1 Tim 6,5 (fra græsk apostereo, "at røve") "berøvet sandheden" (King James Version "uden"). Udtrykket bereavement (Revised Version (britisk og amerikansk) Es 49,20) i frasen "børnene af din berøvelse" betyder "de børn, der blev født til dig på den tid, da Gud havde plaget dig."

A. L. Breslich