Berytus

ber'-i-tus, be-ri'-tus (Berutos; arabisk: det moderne Beirut, Beyrout, Beyrouth): En gammel fønikisk by, beliggende på nordsiden af et forbjerg, der skyder ud fra Libanons fod mod vest i Middelhavet og danner en bugt mod nord, som er knyttet til sagnet om Georg og dragen og derfor kaldes Georgsbugten. Byen ligger omkring 25 miles nord for Sidon og omkring 12 syd for den berømte Lycus eller Hundfloden, ved hvis udmunding man finder de udhuggede klipper med mindesmærker over de gamle konger af Egypten, Babylonien og Assyrien.

Nogle har ment, at byen er Berotaj i 2 Sam 8,8 eller Berota i Ez 47,16, men den sammenhæng, hvori disse byer nævnes, synes at udelukke identifikationen. Byen er dog gammel, for den forekommer i Tell el-Amarna-brevene som Beruti, hvor den er nært forbundet med Gebal, som den kan have været afhængig af.

Selv om den ikke nævnes i Det Gamle Testamente eller Det Nye Testamente, optræder den i Herodes den Stores historie som en vigtig by, hvor en domstol på 150 dommere blev samlet under forsæde af Saturninus, en tidligere romersk konsul, for at behandle den sag, som Herodes rejste mod sine to sønner, Alexander og Aristobulus, der dér blev dømt af den romerske domstol (Ant., XVI, xi, 2). Beirut var på dette tidspunkt en romersk koloni, hvor mange veteraner slog sig ned, og den blev senere sæde for en stor romersk retsskole, som i Justinians dage blev besøgt af tusinder af studerende. Den blev fuldstændig ødelagt af et jordskælv i 551 e.Kr. og var en tid forladt. Mange rester af templer og offentlige bygninger fra den romerske periode findes endnu. Den fik nogen betydning under korstogene og er i dag Syriens vigtigste havneby og har den eneste havn på kysten. Det er en by med omkring 125.000 indbyggere.

H. Porter