Efraim

Dobbelt frugtbarhed (“for Gud havde gjort ham frugtbar i hans trængsels land”). Josefs anden søn, født i Egypten (1 Mos 41,52; 46,20). Den første begivenhed, der er berettet om ham, er, at han sammen med sin bror Manasse blev stillet frem for deres bedstefar, Jakob, for at han skulle velsigne dem (48,10; jf. 27,1). Josefs hensigt var, at den gamle patriarks højre hånd skulle lægges på hovedet af den ældste af de to; men Jakob satte Efraim, den yngre, foran hans bror og “førte sine hænder med vilje.” Før Josefs død var Efraims familie nået til tredje slægtled (1 Mos 50,23).