Beruset

Det første nedskrevne tilfælde af beruselse er Noas (1 Mos 9,21). Drukkenskabens synd fordømmes ofte og stærkt (Rom 13,13; 1 Kor 6,9, 10; Ef 5,18; 1 Thess 5,7, 8). Synden at drikke for meget synes ikke at have været ualmindelig blandt israelitterne.

Ordet bruges billedligt, når mennesker omtales som berusede af sorg og af Guds vredes vin (Es 63,6; Jer 51,57; Ez 23,33). At “føje drukkenskab til tørst” (5 Mos 29,19, KJV) er et ordsprogsagtigt udtryk, som i den reviderede oversættelse gengives “at ødelægge det fugtige med det tørre”, dvs. det velvandede på samme måde som det tørre land; meningen er, at virkningen af sådan at vandre efter deres egne hjerters indbildning ville være at ødelægge alle uden undtagelse.