Asher

ash'-er ('asher; Aser).

1. Bibelsk beretning:

Ifølge den bibelske beretning var Asher den ottende af Jakobs sønner, den anden, som blev født ham af Zilpa, Leas tjenestepige. Hans helbror på modersiden var Gad (1 Mos 35,26). Med fire sønner og én datter drog han ned til Egypten (1 Mos 46,17). Ved hans fødsel udbrød Lea: "Lykkelig er jeg! for døtrene vil kalde mig lykkelig: og hun gav ham navnet Asher," dvs. lykkelig (1 Mos 30,13). Dette forvarsel om lykke for ham gentages i Jakobs velsignelse: "Hans brød skal være fedt, og han skal give kongelige lækkerier" (1 Mos 49,20); og igen i Moses' velsignelse: "Velsignet være Asher med børn; lad ham være velbehagelig for sine brødre, og lad ham dyppe sin fod i olie" (5 Mos 33,24). Hans familie trivedes i Egypten, og ved udvandringen blev Ashers stamme talt til 41.500 voksne mænd (4 Mos 1,41). Ved den anden folketælling angives tallet til 53.400 (4 Mos 26,47). Ashers plads under ørkenvandringen var ved fanen for Dans lejr, nord for tabernaklet, sammen med Dan og Naftali; stammens fyrste var Pagiel, Okrans søn (4 Mos 2,27). Blandt spejderne var Asher repræsenteret ved Setur (4 Mos 13,13). Stammen synes ikke at have spillet nogen vigtig rolle i den efterfølgende historie. Den frembragte ingen helt og gav ikke folket nogen befrier. På Davids tid var den af så ringe betydning, at navnet ikke findes i listen over de øverste ledere (1 Krøn 27,16). Det rige land, der blev tildelt Asher, skrånede ned mod den fønikiske kyst og bragte ham i kontakt med fønikerne, som allerede var verdensberømte for handel og søfart. Han blev sandsynligvis snart partner i deres indbringende foretagender og mistede ethvert ønske, han måske nogensinde havde haft, om at fordrive dem fra deres byer (Dom 1,31). Det bekymrede ham ikke, hvem der herskede over ham, hvis blot han frit kunne forfølge handelens mål. Zebulon kunne sætte deres liv på spil indtil døden, og Naftali på markens højder, for at bryde den fremmede undertrykkers magt, men Asher "sad stille ved havets havn og blev ved sine vige" (Dom 5,17). Han blev sandsynligvis snart i vid udstrækning opslugt af det folk, hvis interesser hans egne var så nært forbundet med; ikke desto mindre "ydmygede nogle af Asher sig," bevæget af Hizkijas appel, "og kom til Jerus" (2 Krøn 30,11 KJV). Profetinden Anna tilhørte denne stamme (Luk 2,36).

2. Moderne teori:

Ifølge en moderne teori skal omtalen af slavepigen Zilpa som Ashers mor angive, at stammen var af blandet blod og opstod ved, at israelitter blandede sig med kana'anæerne. Det foreslås, at navnet kan være taget fra navnet på den kana'anæiske klan, som findes i Tell el-Amarna-brevene, Mari abd-Ashirti, "sønner af Asherahs tjener." Et lignende navn forekommer i indskrifterne fra den egyptiske Seti I (14. århundrede f.Kr.), `Aseru, en stat i det vestlige Galilæa (W. Max Muller, As. und Eur., 236-39). Man mener, at dette folk kan have sluttet sig til indtrængerne fra ørkenen. Men selv om spekulationerne er interessante, er det umuligt at påvise noget slægtskab mellem disse gamle stammer og Asher.

3. Ashers område:

Områdets grænser gives ret udførligt i Jos 19,25 ff (sammenlign Dom 1,31 f; Jos 17,10 f). Kun få af de nævnte steder kan identificeres med sikkerhed. Dor, det moderne Tan-Turah, tilhørte Asher, selv om det var besat af Manasse. Wady ez-Zerqa, muligvis identisk med Shihor-libnath, som løber ud i havet syd for Dor, skulle udgøre den sydlige grænse. Ashers lod udgjorde en stribe land, 8 til 10 miles bred (ca. 13-16 km), som løb nordpå langs kysten til området omkring Sidon og berørte Issakar, Zebulon og Naftali mod øst. Asher synes at have taget området i besiddelse gennem en proces af fredelig indtrængen, ikke ved erobring, og som vi har set, fordrev han aldrig fønikerne fra deres byer. Den rige slette ved Akko og de frugtbare flader mellem bjergene og havet nær Tyrus og Sidon forblev derfor på fønikiske hænder. Men dalene, der bryder ned mod vest og åbner sig mod sletterne, har altid givet gode kornafgrøder. Rester af en gammel egeskov står stadig nord for Karmel. Vinen, figenen, citronen og appelsinen trives. Oliventræer findes i stort tal, og forsyningerne af olivenolie, som den dag i dag eksporteres fra distriktet, minder om ordene i den gamle velsignelse: "Lad ham dyppe sin fod i olie."

W. Ewing

ash'-er ('asher):

(1) Se foregående artikel.

(2) En by ved Manasses sydlige grænse (Jos 17,7). Stedet er ukendt.

(3) Et sted med dette navn nævnes i Apokryferne (Tobit 1,2), identificeret med Hazor i Naftali. Se Hazor.