Ekstrem; yderste

eks-trem', eks-trem'-ste. Vi har adjektivet »ekstrem« i /APC 2. Esdras 5,14, »ekstrem frygt«, hvor RV har »bæven«; i /APC Visdommens Bog 12,27, »ekstrem (terma) fordømmelse«, hvor RV har »domens sidste ende«; i /APC 2. Makkabæerbog 7,42, »ekstrem (huperballousas) pine«, hvor RV har »grusom ruhhed«; i Sirak 42,8 bruges det som adverbium, »den ekstrem gamle« (eschatogeros), hvor RV har »af høj alderdom«. Yderste: pash; Septuaginta paraptoma, forekommer kun i Job 35,15 KJV, hvor RV har »hovmod«, og akme i /APC 2. Makkabæerbog 1,7.