Frygt

frygt (yir'ah, yare'; phobos, phobeo):

Termer osv.:

"Frygt" er oversættelsen af mange ord i Det Gamle Testamente; de vigtigste er: yir'ah, "frygt," "rædsel," "ærfrygt," "ærefrygt," oftest "Guds frygt," "Herrens frygt" (1 Mos 20,11; 2 Krøn 19,9, osv.); også "frygt" generelt (Job 22,4; Es 7,25; Ez 30,13, osv.); yare', "være bange," "frygte," "ærefrygte" (1 Mos 15,1; 3 Mos 19,3; 3 Mos 19,14; 5 Mos 6,2, osv.); pachadh, "frygt," "rædsel," "gru" (1 Mos 31,42; 1 Mos 31,53; 5 Mos 11,25; 1 Sam 11,7 KJV; Job 4,14; Es 2,10 KJV, osv.).

"Bange" (fej) er oversættelsen af yare' (5 Mos 20,8; Dom 7,3); "at være frygtet," yare' (2 Mos 15,11; 5 Mos 28,58; jf. Sl 130,4); i Es 35,4 er det oversættelsen af mahar, "hurtigt," "de, hvis hjerte er bange," randnote "hebraisk: hurtigt"; måske klar til at flygte (af frygt).

"På frygtelig vis" (Sl 139,14): yare', "Jeg er på frygtelig vis (og) vidunderligt skabt," således RV; "og" står ikke i teksten, således at "på frygtelig vis" kan være ensbetydende med "yderst," på en ærefrygtindgydende måde; jf. Sl 65,5, "ved frygtelige ting .... i retfærdighed"; 66,3, "Hvor frygtelig er dine gerninger (yare' "frygtelig"); Septuaginta, Peshitta, Vulgata (Hieronymus' latinske Bibel, 390-405 e.Kr.) har "Du er på frygtelig vis vidunderlig."

"Frygtsomhed" forekommer i Sl 55,5 (yir'ah); Es 21,4 (pallatsuth), RV "rædsel"; Es 33,14 (re`adhah, "bæven"), "Frygtsomhed har overrasket hyklerne," RV "Bæven har grepet de gudløse."

I Det Nye Testamente er hovedordene phobos, "frygt," "rædsel," "skræk" (Matt 14,26; Matt 28,4; Matt 28,8; Luk 21,26; Luk 21,1, osv.), og phobeo, "at skræmme" (begge brugt om almindelig frygt) (Matt 1,20; Matt 10,26; Matt 28,5; 2 Kor 12,20, osv.); om Guds frygt, substantivet (Rom 3,18; 2 Kor 7,1), verbet (Luk 18,4; Luk 23,40, osv.); deilia, "fejghed," "frygt," forekommer i 2 Tim 1,7, "Gud har ikke givet os ånden af frygt," RV "en ånd af fejghed"; ekphobos, "skræmt ud (af sit sind)," "stortskremt" (Hebr 12,21; jf. 5 Mos 9,19; Visdoms bog 17,9 KJV); apo tes eulabeias oversættes (Hebr 5,7) "(Kristus,) som blev hørt på grund af sin frygt," RV "på grund af sin gudfrygtighed"; således alle græske kommentatorer; eulabeia, egentlig "forsigtighed," "rundsigtighed," bruges i Det Nye Testamente om gudfrygt (Hebr 12,28, RV "ærfrygt og ærefrygt," randnote som KJV); jf. eulabes (Luk 2,25; ApG 2,5; ApG 8,2); eulabeomai, "at handle med forsigtighed" (ApG 23,10). Deilos, "fej," "bange," forekommer i Matt 8,26; Mark 4,40; Åb 21,8, "Deres part skal være .... den anden død"; phoberos, "frygtelig," "skræmmende" (Hebr 10,27; Hebr 10,31); phobetron, "noget skræmmende," "et skræmmende tegn eller varsel" (Luk 21,11, RV "forfærdelser").

Frygt er en naturlig og efter sit formål gavnlig følelse, som opstår i nærværelsen eller forventningen om fare, og som bevæger til at undgå den; den vækkes også i nærværelsen af overordnede og imponerende manifestationer af magt osv., som antager form af ærefrygt eller ærfrygt. Frygt har været sagt at være religionens kilde, men religion kan aldrig have opstået fra alene frygt, da mennesker drives til at nærme sig med forventning til deres guddoms genstand.

"Frygt" er visselig et fremtrædende element i Det Gamle Testamentes religion; "Guds frygt" eller "Herrens frygt" er faktisk ensbetydende med religionen selv (Sl 34,11; Ordsp 1,7; Es 11,2; Es 11,3; Jer 2,19; Præd 12,13, "menneskets hele pligt," RV randnote "enhver menneskes pligt"). Men selvom gru-elementet eller "frygt" i dens lavere betydning ikke altid er fraværende og sommetider er fremtrædende især i tidligere stadier, dog ikke udelukkende (2 Mos 23,27, 'emah; 1 Sam 11,7; 2 Krøn 20,29; Sl 119,120; Es 2,10; Es 2,19; Es 2,21), er det mere følelsen af ærbørdig respekt for deres Gud, tempereret af ærefrygt og frygt for straffen for ulydighed. Som sådan er det en følelse, der befales og skal næredes over for Herren (2 Mos 20,20; 5 Mos 6,13; Jos 4,24; 1 Sam 12,24; Job 6,14; Sl 33,8; Sl 34,9; Ordsp 23,17; Præd 5,7, osv.). Det er et væsentligt element i tilbedelsen og tjenesten for Herren (2Kg 17 ofte; Sl 2,11, osv.); det er en guddommelig egenskab hos Messias (Es 11,2; Es 11,3). Denne "Herrens frygt" kommer til udtryk ved at holde Guds bud, vandre i Hans veje, gøre Hans vilje, undgå synd osv. (2 Mos 20,20; 5 Mos 6,13; 5 Mos 6,14; 2 Sam 23,3; Sl 34,4; Sl 34,9 parallelt med Ordsp 8,13; Ordsp 16,6). Det er den sande visdom (Job 28,28; Sl 25,14; Ordsp 1,7; Ordsp 15,33); det giver liv (Ordsp 10,27, osv.), velsignelse (Sl 128,1; Sl 128,4), tilstrækkelighed (Sl 34,9), guddommelig venskab (Sl 25,14), beskyttelse (Sl 34,7), befrielse (Sl 85,9), forgivelse (Sl 130,4). I Sl 90,11 har KJV "Efter din frygt, således også din vrede," RV "og din vrede efter den frygt, som tilkommer dig"; betydningen er sandsynligvis "din vrede er i forhold til din frygt."

"Herrens frygt" er en hyppig sætning i Apokryf og er højt ophøjet, f.eks. Ecclesiasticus 1,11-30; forestillingen om den blev gradvis mere og mere ophøjet; i 2,15.16 forbindes den med Guds kærlighed.

"Frygt" er syndens naturlige følge (1 Mos 3,10; 1 Mos 4,13; 1 Mos 4,14; Ordsp 28,1); den kommer som straf (5 Mos 28,25; 5 Mos 28,28). Frygt for mennesker og for onder er farer, som skal undgås, og som gudsfrygten befrier fra (4 Mos 14,9; 4 Mos 21,34; Sl 23,4; Sl 31,14, osv.).

"Frygt" står undertiden for det, man frygter (Ordsp 10,24; Es 66,4); for genstanden for tilbedelse (1 Mos 31,42; 1 Mos 31,53, "Abrahams Gud og Isaks Frygt," pachadh).

I Det Nye Testamente er rædsel, eller frygt for Gud i den lavere betydning, fjernet; han åbenbares som den kærlige og tilgivende Fader, der giver mennesker barnekårets ånd (Rom 8,15; 2 Tim 1,7; 2 Tim 1,1); vi indbydes endda til at komme "med frimodighed til nådens trone," med tillid, vished (parrhesia), hvilket dog kan have sin bogstavelige betydning af fri "ytring" (Hebr 4,16; Hebr 10,19); men der består en barnlig frygt og en følelse af ærefrygt og af storheden i det, der står på spil (Rom 11,20; Ef 5,21, RV "for Kristus"; 1 Tim 5,20; Hebr 4,1); al anden frygt bør afvises (Matt 8,26; Matt 10,26-28; Matt 10,31; Luk 12,32); i Matt 10,28; Luk 12,5 bruges "frygt" i betydningen "stå i ærefrygt for," og måske således også Luk 23,40; at "frygte Gud" bruges undertiden i Det Nye Testamente som ensbetydende med religion (Luk 18,4; ApG 10,2; ApG 10,35; ApG 13,16; ApG 13,26 brugt om proselytter); i Hebr 10,27 siges det, at hvis Kristus forkastes med vilje, er der intet tilbage uden "en frygtelig forventning om (RV "forventning") dom," og 10,31: "Det er en frygtelig ting at falde i den levende Guds hænder," hvor "frygtelig" betyder "forfærdelig," noget, som der er god grund til at frygte. RV giver ofte en mere bogstavelig gengivelse af de ord, der oversættes med "frygt."

W. L. Walker