Ekron; ekronit

ek'-ron, ek'-ron-it 'eqron, »vandring«, »udryddelse«; Akkaron:

Den nordligste af filistrenes hovedbyer. Den blev ikke undertvunget af Josva (13,3), men blev ved landets fordeling først tildelt Juda og derefter Dan (Jos 15,11; Jos 15,45; Jos 15,46; Jos 19,43). Den blev indtaget af Juda (Dom 1,18). Ekrons folk spiller en fremtrædende rolle i fortællingen om arken i filistrenes land. Det var dem, der foreslog at sende den tilbage til Israel (1 Sam 5,10; 1 Sam 6,16; 1 Sam 6,17). Efter filistrenes nederlag, da David dræbte Goliat, forfulgte israelitterne dem til Ekrons porte; byen var tydeligvis den nærmeste befæstede by, hvor de flygtende kunne søge tilflugt (1 Sam 17,52). Den var sæde for dyrkelsen af guden Ba'al-Zebub, som det fremgår af beretningen om Akazjas sygdom og død (2 Kong 1,2; 2 Kong 1,3; 2 Kong 6,16). Den er medtaget blandt andre byer i Amos' fordømmelser (1,8) og Jeremias' (25,20). Sefanias erklærer, at den skal rykkes op med rode (2,4), og Zakarias taler om dens forfærdelse ved Tyrus' fald (9,5.7).

Af de assyriske optegnelser lærer vi, at den gjorde oprør mod Sankerib og fordrev Padi, den guvernør han havde sat over den, og sendte ham til Hizkija i Jerusalem til sikker opbevaring. Sankerib drog imod den, og Ekron tilkaldte kongen af Mutsri til hjælp; dette blev tidligere antaget at være Egypten, men betragtes nu af nogle forskere som et distrikt i det nordvestlige Arabien. Sankerib ophævede belejringen af Ekron for at besejre denne hær, hvilket han gjorde ved Eltekeh, og vendte derefter tilbage og indtog byen med storm, lod oprørets ledere dræbe og førte deres tilhængere i fangenskab. Derpå tvang han Hizkija til at genindsætte Padi, som igen blev gjort til guvernør. Denne affære førte til Sankeribs berømte angreb på Hizkija og Jerusalem (Rawl., Anc. Mon., II, 159). Ekron nævnes i 1 Makk 10,89 som givet af Alexander Balas til Jonatan Makkabæeren, og den optræder i beretningerne om det første korstog.

Ekronit:

En indbygger i Ekron; brugt i flertal i Jos 13,3 og 1 Sam 5,10.

H. Porter