Fordømmelse

I Rom 13,2 betyder det “domfældelse”, som rammer dem, der står imod Guds ordning med øvrighed. Denne domfældelse kommer ikke fra øvrigheden, men fra Gud, hvis myndighed således modstås.

I 1 Kor 11,29 (RV, “dom”) betyder dette ord fordømmelse i betydningen udsættelse for strenge timelige domme fra Gud, sådan som det følgende vers forklarer.

I Rom 14,23 betyder ordet “fordømt” “domfældt” af ens egen samvittighed såvel som af Guds ord. Apostlen viser her, at mange ting, som er lovlige, ikke er gavnlige; og at spørgsmålet, når vi bruger vores kristne frihed, ikke blot bør være: Er den handlemåde, jeg følger, lovlig? men også: Kan jeg følge den uden at skade en broders åndelige interesser i Kristus? Den, der “tvivler”, dvs. ikke har klarhed i sin samvittighed med hensyn til “mad”, vil krænke sin samvittighed, “hvis han spiser”, og ved at spise bliver han domfældt; og derfor bør man ikke bruge sin frihed på en sådan måde, at man får en, der er “svag”, til at pådrage sig denne fordømmelse.