Have til hensigt; hensigt
På engelsk: INTEND; INTENT
in-tend', in-tent': Tidlige engelske ord, afledt af latin og brugt i King James Version, undertiden i Revised Version (British and American), til at oversætte en række forskellige udtryk i grundteksten.
Intend bruges undertiden på engelsk i den bogstavelige betydning af latin intendere, "at strække", men i den engelske bibel bruges det kun om sindets retning mod et objekt. Undertiden bruges det om blot en plan (mello), ApG 5,35 KJV; ApG 20,13; eller om en ønsket handling (thelo), Luk 14,28 KJV; igen om et fast forsæt (boulomai), ApG 5,28; ApG 12,4; eller endelig om en erklæret hensigt ('amar), Jos 22,33 KJV; 2 Krøn 28,13 KJV.
Intent bruges kun om formål og er undertiden oversættelsen af en konjunktion (lebha`abhur), 2 Sam 17,14; (lema`an), 2 Kong 10,19; (hina), Ef 3,10; undertiden af en infinitiv, der angiver formål, 1 Kor 10,6; eller af en præposition med pronomen (eis touto), ApG 9,21, og undertiden af et substantiv (logo), ApG 10,29. Denne mangfoldighed af udtryk i grundteksten, som på engelsk gengives med enkelte ord, er en interessant illustration af, hvor meget fortolkning der er indarbejdet i vores engelske bibel.
Russell Benjamin Miller
Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.