Sind

mind (nous, dianoia, sunesis):

1. Ingen præcision i de anvendte udtryk:

Vi leder forgæves i Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente efter noget, der ligner videnskabelig præcision i brugen af udtryk, som skal betegne sjælelige eller mentale funktioner.

I Det Gamle Testamente bruges lebh om de forskellige ytringer af vores intellektuelle og følelsesmæssige natur. Vi bliver ofte vildledt af de forskellige gengivelser i de forskellige oversættelser, både tidlige og sene.

Nogle gange gengives nephesh eller "sjæl" med "sind" (5 Mos 18,6 KJV, "hans sjæls begær" eller "sind"); nogle gange ruah eller "ånd" (1 Mos 26,35, "sorg i sindet," ruah). Her gengiver Luther udtrykket med Herzeleid ("hjertesorg"), og Vulgata (Hieronymus' latinske bibel, 390-405 e.Kr.) med animum. Nogle gange bruges lebh, som i Es 46,8, "bring det i tanke" (bogstaveligt: "hjerte"), eller i Sl 31,12, "jeg er glemt som en død mand, ude af sind" (bogstaveligt: "hjerte"), ligesom i Septuaginta, kardia, og i Vulgata, a corde, Luther, im Herzen, ny nederlandsk oversættelse, uit de gedachtenis (dvs. "hukommelse").

I Apokryferne mangler denne præcision ligeledes. Således læser vi i Salomos Visdom 9,15: "For det forgængelige legeme (soma) tynger sjælen (psuche) ned, og det jordiske telt tynger sindet (nous), som grunder over mange ting, ned." Men disse skel er fremmede for åbenbaringens bogstav og ånd, et produkt af det græske og ikke af det hebraiske sind.

I Det Nye Testamente bruges ordene nous og dianoia, men ikke med nogen præcis betydning.

Også her gengives flere udtryk med det samme ord. Således gengives det hebraiske ruach med nous i 1 Kor 2,16 ("Herrens sind," med henvisning til Es 40,13, hvor "ruach YHWH (Jahves ånd)" forekommer). Nous betyder her tydeligvis organet for åndelig opfattelse--et ord lånt fra Septuaginta, hvor det undertiden bruges som gengivelse af lebh (Job 7,17; Es 41,22); undertiden af ruah (Es 40,13). I Luk 24,45--det eneste sted, hvor nous forekommer i evangelierne--gengives det med "forstand" i KJV, "sind" i RV (britisk og amerikansk).

2. Etisk betydning:

For at finde en sand løsning må vi vende os til Paulus' breve, hvor ordet ofte forekommer i en etisk betydning--undertiden i forbindelse med (syndigt) kød som i Kol 2,18, "opblæst af sit kødelige sind," undertiden i direkte modsætning til det, som i Rom 7,25, `med mit sind tjener jeg Guds lov; med kødet syndens lov.' I Tit 1,15 sættes det parallelt med samvittigheden ("Deres sind og deres samvittighed er besmittet"). Udtryk som "et forkastet sind," "fordærvet i sindet" forekommer andre steder (Rom 1,28; 1 Tim 6,5). Fra denne tilstand af "forkastelse" og "fordærv" må mennesket frelses. Derfor nødvendigheden af en fuldstændig forvandling og fornyelse af det indre menneske (Rom 12,2), "forvandlet ved fornyelsen af jeres sind (nous)."

3. Dianoia og Nous:

Et andet ord, muligvis med en dybere betydning, bruges undertiden, nemlig dianoia, som bogstaveligt betyder "meditation," "eftertanke." Det findes som synonym til nous i en god betydning, som f.eks. i 1 Joh 5,20 (Han "har givet os forstand, så vi kender ham, som er sand"). Tydeligvis er betydningen her den samme som i Rom 12,2, et fornyet sind, der er i stand til at kende Kristus. Det kan også have en dårlig betydning, som i Ef 4,18, hvor hedningerne fremstilles som havende "en formørket forstand," eller i parallel med sarx: "kødets og sindets begær" (Ef 2,3), og med nous: `vandrende i sindets (nous) tomhed og med en formørket forstand (dianoia)' i Ef 4,18. Til tider forbindes også "hjerte" og "sind" for at betegne menneskelig fordærvelse (Luk 1,51 "Han har spredt de stolte i deres hjertes indbildning (dianoia)"). Det er også interessant at vide, at det store bud gengives i Matt 22,37--"Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl (psuche) og af hele din forstand (dianoia) (English Versions of the Bible, "mind")"--selv om Markus har to gengivelser, i den ene forekommer dianoia, og i den anden sunesis (Mark 12,30.33), dog muligvis uden nogen psykologisk finhed i betydningen, for udtrykket sunesis forekommer andetsteds sammen med pneumatikos ("åndelig forståelse," Kol 1,9). Det står også alene i betydningen en "forstand oplyst fra oven" (2 Tim 2,7 KJV: "Herren give dig forståelse (sunesis) i alle ting"). Disse udtryks historie er interessant, men ikke af stor teologisk betydning.

4. Det store bud:

Det forekommer os, at Godets fortolkning af det store bud i Luk 10,27 er noget søgt. Han betragter hjertet som "det centrale brændpunkt, hvorfra alle det moralske livs stråler udgår, og det i deres tre hovedretninger: følelsens kræfter, eller hengivenhederne, nephesh (`sjæl') i betydningen følelse; de aktive kræfter, de impulsive stræben, kraften (`af al din kraft'), viljen; og i de intellektuelle kræfter, analytiske eller kontemplative, dianoia (`af hele dit sind'). Forskellen mellem hjertet, som ligner stammen, og de tre grene, følelse, vilje, forstand, markeres eftertrykkeligt i den alexandrinske variant ved at erstatte præpositionen en (`i') med ek (`med,' `fra') i de tre sidste led. Det moralske liv udgår fra hjertet og manifesterer sig udadtil i de tre former for aktivitet. Bevægelsen mod Gud udgår fra hjertet og virkeliggøres i livet gennem viljen, som aktivt indvier sig til at udføre hans vilje; og gennem sindet, som følger sporet af hans tanke i alle hans gerninger" (Godet, Commentary on the Gospel of Luke, II, 38, 39).

J. I. Marais