Jabin
En, der skelner; den vise.
En konge i Hazor på den tid, da Israel drog ind i Kanaan (Jos 11,1-14). Hans fald og nederlaget for den nordlige høvding, som han havde indgået forbund med mod Josva, var kronen på værket i erobringen af landet (11,21-23; jf. 14,6-15). Dette store slag, som blev udkæmpet ved Meroms Sø, var det sidste af Josvas slag, som vi har nogen beretning om. Her mødte israelitterne for første gang kana’anæernes jernvogne og heste.
En anden konge i Hazor, kaldet “Kanaans konge”, som undertvang israelitterne i nord hundrede og tres år efter Josvas død og i tyve år holdt dem i smertefuld underkastelse. Hele befolkningen var lammet af frygt og sank hen i håbløs modløshed (Dom 5,6-11), indtil Debora og Barak vækkede den nationale ånd og samlede ti tusind mænd, hvorefter de vandt en stor og afgørende sejr over Jabin på Esdraelons slette (Dom 4,10-16; jf. Sl 83,9). Dette var den første store sejr, Israel havde vundet siden Josvas dage. De fik aldrig igen behov for at udkæmpe et slag mod kana’anæerne (Dom 5,31).
Se også
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).