Israel

Navnet, der blev givet Jakob efter den store bønskamp ved Peniel (1 Mos 32,28), fordi “som en fyrste havde han magt hos Gud og sejrede.” Dette er det almindelige navn, der gives til Jakobs efterkommere. Hele folket af de tolv stammer kaldes “israelitter,” “Israels børn” (Jos 3,17; 7,25; Dom 8,27; Jer 3,21), og “Israels hus” (2 Mos 16,31; 40,38).

Dette navn Israel bruges undertiden eftertrykkeligt om det sande Israel (Sl 73,1: Es 45,17; 49,3; Joh 1,47; Rom 9,6; 11,26).

Efter Sauls død tog de ti stammer dette navn til sig, som om de var hele nationen (2 Sam 2,9, 10, 17, 28; 3,10, 17; 19,40-43), og kongerne over de ti stammer blev kaldt “Israels konger,” mens kongerne over de to stammer blev kaldt “Judas konger.”

Efter eksilet blev navnet Israel antaget som betegnelse for hele nationen.