Barak

ba'-rak (baraq, "lynglimt"): Navnet forekommer på sabæisk som barqac, på palmyrensk som baraq og på punisk som Barcas, som tilnavn til Hamilkar; og som guddomsnavn på assyrisk i Ramman-Birqu og Gibil-Birqu (Del. Assyrian, HWB, 187). Barak var søn af Abinoam fra Kedesh, en tilflugtsby på Naftalis bjergland. Han blev kaldt af profetinden Debora til at føre sine landsmænd i krig mod kana'anæerne under Siseras ledelse. Af Deboras berømte ode forstår vi, at Israel led under fjendens hånd; karavanevejene var farlige, trafikken ophørte næsten; det dyrkede land blev plyndret (Dom 5,6; Dom 5,7). Krigerne i Israel var afvæbnede; et skjold var ikke at se, ej heller et spyd blandt fyrre tusind mænd (Dom 5,8). Profetinden rejste signalet til kamp for uafhængighed. Snart kom Barak hende til hjælp. Med en hær på 10.000 mand--ifølge Dom 4,10 var de alle taget fra Zebulon og Naftali, mens Dom 5,13-18 føjer Benjamin, Makir og Issakar til listen over trofaste stammer--ilede Barak, ledsaget af Debora, op til toppen af Tabor-bjerget. Denne beliggenhed var meget gunstig for de groft bevæbnede israelitter til at afværge faren fra den velbevæbnede fjende. De skovklædte skråninger beskyttede dem mod kana'anæernes vogne. Desuden var de inden for slagafstand, hvis fjenden blotlagde sig under marchen. Under det kraftige regnfald blev den alluviale slette til en sump, hvor de tungt bevæbnede tropper fandt det umuligt at bevæge sig. Snart var den lille bæk Kishon fyldt med vogne, heste og kana'anæere. Sisera forlod sin vogn og flygtede til fods. Barak forfulgte ham og fandt ham myrdet af Jael i hendes telt. Dette fuldendte sejren. Se Bedan; Moore, "Judges," på stedet.

Samuel Cohon