Jannes og Jambres

jan'-ez, jam'-brez (Iannes kai Iambres, 2 Tim 3,8):

1. Egyptiske troldmænd:

Dette er navnene på to troldmænd i det gamle Egypten, som stod Moses imod foran Farao. Dette er det eneste sted, hvor navnene forekommer i Det Nye Testamente, og de nævnes slet ikke i Det Gamle Testamente. I 2 Mos 7,11; 2 Mos 7,22 omtales egyptiske troldmænd, som blev tilkaldt af Farao for at modstå Moses og Aron: "Da tilkaldte Farao også vismændene og troldkarlene; og også de, Egyptens troldmænd, gjorde det samme med deres besværgelser." Jannes og Jambres var tydeligvis to af de personer, der henvises til i dette afsnit. Det bør bemærkes, at det ord, der her er oversat "troldmænd", også forekommer i 1 Mos 41,8 i forbindelse med Faraos drømme: Farao "sendte bud og tilkaldte alle Egyptens troldmænd og alle dets vismænd." I Revised Version's randnote står der ved "troldmænd": "eller hellige skrivere." Det hebraiske ord er charTummim og betyder hellige skrivere, som var kyndige i den hellige skrift, det vil sige i hieroglyfferne; de var en slags egyptiske præster. Jannes og Jambres var uden tvivl medlemmer af en eller anden af de forskellige klasser, der omtales i afsnittene i Anden Mosebog og Første Mosebog: vismændene, troldkarlene og troldmændene eller de hellige skrivere.

2. Nævnt af Plinius og andre:

Jannes og Jambres, den ene eller begge, nævnes også af Plinius (23-79 e.Kr.) og af Apuleius (ca. 130 e.Kr.), som begge omtaler Moses og Jannes som berømte troldmænd fra oldtiden. Den pythagoræiske filosof Numenius (2. århundrede e.Kr.) omtaler Jannes og Jambres som egyptiske hierogrammateis, eller hellige skrivere.

3. Traditioner:

Der findes mange ejendommelige jødiske traditioner om Jannes og Jambres. Disse traditioner, som findes i Targum og andre steder, er fulde af modsætninger, umuligheder og anakronismer. De går ud på, at Jannes og Jambres var sønner af Bileam, spåmanden fra Petor. På trods af denne umulighed med hensyn til tidsangivelsen sagdes de 40 år tidligere at have stået Moses imod ved Faraos hof; og det sagdes også, at de tydede en drøm for denne konge på en sådan måde, at de forudsagde Moses' fødsel og forårsagede undertrykkelsen af israelitterne. Det siges også, at de blev proselytter, og det tilføjes, at de forlod Egypten ved udvandringen, blandt den blandede folkeskare. Det berettes, at de tilskyndede Aron til at lave guldkalven. Traditionerne om deres død gives også i forskellige former. Det sagdes, at de druknede i Det Røde Hav, eller at de blev henrettet efter fremstillingen af guldkalven, eller under nedslagtningen, der er knyttet til Pinehas' navn.

4. Origenes' udtalelse:

Ifølge Origenes (Comm. on Matt 27,8) fandtes der en apokryf bog--endnu ikke genfundet--med titlen "Jannes' og Jambres' Bog." Origenes' udtalelse er, at Paulus i 2 Tim 3,8 citerer fra den bog.

5. Afledning:

I den targumiske litteratur forekommer "Mambres" som en variantlæsning i stedet for "Jambres." Man mener, at Jambres er afledt af en aramæisk rod, der betyder "at modsætte sig", hvis participium ville være Mambres. Betydningen af begge former er "den, der modsætter sig." Jannes er måske en forvanskning af Ioannes eller Iohannes (Johannes).

John Rutherfurd