Det Røde Hav

Det hav, der kaldes sådan, strækker sig langs Arabiens vestkyst i omkring 1.400 miles (ca. 2.250 km) og adskiller Asien fra Afrika. Det er forbundet med Det Indiske Ocean, som det er en arm af, gennem Bab-el-Mandeb-strædet. Ved et punkt (Ras Mohammed) omkring 200 miles (ca. 320 km) fra dets nordlige ende deler det sig i to arme: den østlige, kaldet den ælanitiske bugt, nu Bahr el-‘Akabah, omkring 100 miles (ca. 160 km) lang og 15 miles (ca. 24 km) bred, og den vestlige, Suezbugten, omkring 150 miles (ca. 240 km) lang og omkring 20 miles (ca. 32 km) bred. Denne gren er nu forbundet med Middelhavet ved Suezkanalen. Mellem disse to arme ligger Sinaihalvøen.

Det hebraiske navn, der almindeligvis gives dette hav, er Yam Suph. Ordet suph betyder en ulden slags tang, som havet skyller op i stor mængde på sine kyster. I disse steder, 2 Mos 10,19; 13,18; 15,4, 22; 23,31; 4 Mos 14,25, osv., oversættes det hebraiske navn altid med “Det Røde Hav”, som var det navn, grækerne gav det. Oprindelsen til dette navn (Det Røde Hav) er usikker. Nogle mener, at det stammer fra den røde farve på bjergene ved den vestlige kyst; andre fra de røde koraller, der findes i havet, eller fra det røde skær, som visse flydende zoofytter undertiden giver vandet. I Det Nye Testamente (ApG 7,36; Hebr 11,29) gives dette navn til Suezbugten.

Dette hav blev også af hebræerne kaldt Yam-mitstraim, dvs. “det egyptiske hav” (Es 11,15), og ganske enkelt Ha-yam, “havet” (2 Mos 14,2, 9, 16, 21, 28; Jos 24,6, 7; Es 10,26, osv.).

Den store historiske begivenhed, der er knyttet til Det Røde Hav, er Israels børns overgang og egypternes undergang, som der ofte henvises til i Skriften (2 Mos 14, 15; 4 Mos 33,8; 5 Mos 11,4; Jos 2,10; Dom 11,16; 2 Sam 22,16; Neh 9,9-11; Sl 66,6; Es 10,26; ApG 7,36, osv.).