Jareb

ja'-reb, jar'-eb (yarebh, "lad ham stride"; Septuaginta Iareim):

1. Navnets uklarhed:

Nævnes to gange i Hos (5,13; 10,6) som en assyrisk konge, der modtog tribut fra Israel. Vi kender dog ikke nogen assyrisk konge med det navn, eller et sådant sted som det, der antydes med "kongen af Jareb" (5,13 King James Version, randnote). Sayce (HCM, 417) mener, at Jareb muligvis kan være det tidligere navn for Sargon, som indtog Samaria i 722 f.Kr., da de passager, hvori det forekommer, synes at vedrøre Nordrigets sidste kampe. Denne formodning bygger han på sandsynligheden for, at Shalmaneser IV's efterfølger, efter forbillede fra andre tronranere på den assyriske trone før ham, antog navnet Sargon. De, der mener, at Hoseas profetier sandsynligvis ikke er senere end 734 f.Kr., afviser denne opfattelse.

2. Ordets betydning:

Hvis vi tager den hebraiske tekst i Hos 5,13, som den står (melekh yarebh), kan Jareb ikke betragtes som navnet på en person, på grund af fraværet af artiklen foran melekh, "konge," som altid indsættes i et sådant tilfælde. Det er sandsynligvis et tilnavn eller øgenavn anvendt om den assyriske konge, sådan som det antydes af Revised Version-randnoten ("en konge, der skulle stride") og King James Version-randnoten ("kongen, der skulle føre sag"), idet det er afledt af ribh, "at kæmpe/stride." Gengivelsen ville da være "Kong Kamp," "Kong Stridbar," hvilket peger på Assyriens almindelige fjendtlighed mod Israel og det nytteløse i at søge hjælp fra den kant imod Jahves vilje. Nogle foreslår, at man i stedet for melekh yarebh bør læse malki rabh (i er den gamle nominativendelse), eller melekh rabh, "Store Konge," en titel der ofte anvendes om assyriske monarker. Andre, som følger Septuaginta, vil læse melekh ram, "Høje Konge."

3. Historisk henvisning:

Den historiske henvisning, hvis den sigter til nogen nedskrevet begivenhed, kan være til det forsøg, som Menahem, Israels konge i 738 f.Kr., gjorde på at vinde assyrerne ved et stort tilskud til Pul, som antog navnet Tiglat-Pileser (2 Kong 15,19). I så fald, eftersom både Efraim og Juda nævnes i protasen, måtte vi antage, at Efraim henvendte sig på begge rigers vegne. Hvis "Juda" indsættes før "sendte" for at fuldende parallellen, ville sætningen blive tolket om Akaz, Judas konge, som tilbød Tiglat-Pileser en stor bestikkelse for at hjælpe ham med at modstå det samlede angreb fra Resin af Syrien og Peka af Israel (2 Kong 16,7). Men måske er der ingen særlige hentydninger i apodosens to sætninger, men kun en henvisning til en almindelig tendens hos begge riger til at søge assyrisk hjælp.

4. Andre opfattelser:

Cheyne ville foretage en voldsom ændring i verset. Han ville erstatte "Juda" med "Israel" som begrundet af Hos 12,2, indsætte "Israel" før "sendte," ændre 'ashshur, "Assyrien," til mitstsur, det nordarabiske land Mucri, "henvisninger til hvilket ligger til grund for mange passager i Det Gamle Testamente," og i stedet for melekh yarebh ville han læse melekh `arabhi, "Arabiens konge." For andre opfattelser se ICC.

James Crichton