Jeshua
Easton's Bible Dictionary
Leder af den niende præsteorden (Ezra 2,36); kaldes også Jeshua (1 Krøn 24,11).
En levit udpeget af Hizkija til at fordele offergaver i præstebyerne (2 Krøn 31,15).
En levit (Ezra 8,33).
En levit, som hjalp ved reformen under Nehemias (8,7; 9,4.5).
Neh 8,17; Josva, Nuns søn.
International Standard Bible Encyclopedia
jesh'-u-a, je-shu'-a (yeshua`): Et sted, som Judas børn beboede efter deres tilbagevenden fra fangenskabet (Neh 11,26), tydeligvis, ud fra de steder der nævnes sammen med det, i det yderste sydlige Juda. Det kan svare til Shema i Jos 15,26, og muligvis til Sheba i 19,2. Stedet kan være Khirbet Sa`weh, en ruin på en fremtrædende høj, Tell es Sa`weh, 12 miles øst-nordøst for Be'ersheba. Højen er omgivet af en mur af store stenblokke. PEF, III, 409-10, Sh XXV.
Se også
Person Jeshua (2 Krøn 31,15) Person Josva (Ezr 2,2) Person Jeshua (Ezr 2,6) Person Jeshua (Ezr 2,40) Person Jeshua (Ezr 8,33) Person Jeshua (Neh 3,19) Person Jeshua (Neh 12,24) Person Jeshua (1 Krøn 24,11) Sted Jeshua
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).