Be'ersheba

be-er-she'-ba (be'er shebha`; Bersabee): Oprindeligt tildelt Simeon (Jos 19,2), en af »de yderste byer i Judas børns stammes område« (Jos 15,28).

1. Navnets betydning:

Den mest sandsynlige betydning af Be'ersheba er »syvs brønd«. »Syv brønde« er usandsynligt af etymologiske grunde; talordet burde i så fald stå først. I 1 Mos 21,31 aflagde Abraham og Abimelek en ed som vidnesbyrd om, at førstnævnte havde gravet brønden, og syv gimmerlam blev bragt som offer: »Derfor kaldte han dette sted Beer-sheba, fordi de dér begge svor.« Her føres navnet tilbage til den hebraiske rod shabha`, »at sværge«, men den samme rod er forbundet med tanken om syv, idet syv offerdyr blev bragt, og at aflægge en ed betyder »at komme under syvs indflydelse«.

En anden beretning gives (1 Mos 26,23-33), hvor Isak aflægger en ed, og lige efter: »samme dag kom Isaks tjenere og fortalte ham om den brønd, de havde gravet, og sagde til ham: Vi har fundet vand. Og han kaldte den Shibah; derfor er byens navn Beer-sheba den dag i dag.«

2. En hellig helligdom: Be'ersheba var en hellig helligdom. »Abraham plantede et tamarisktræ i Beer-sheba og påkaldte dér Jahves, den evige Guds, navn« Ge (1 Mos 21,33). Gudsåbenbaringer fandt sted dér for Hagar (1 Mos 21,17), for Isak (1 Mos 26,24), for Jakob (1 Mos 46,2) og for Elias (1 Kong 19,5). Hos Amos (Am 5,5) stilles den sammen med Betel og Gilgal som en af de helligdomme, der konkurrerede med den rene tilbedelse af Jahve, og et andet sted (Am 8,14) skriver han: »De skal falde og aldrig rejse sig igen«, om dem der svor: »Så sandt Be'ershebas vej (dvs. kult) lever.« Samuels to uværdige sønner var dommere i Be'ersheba (1 Sam 8,2), og Sibja, kong Joashs mor, blev født dér (2 Kong 12,1; 2 Krøn 24,1).

3. Dens beliggenhed:

Geografisk markerede Be'ersheba Judas sydgrænse, skønt denne teoretisk strakte sig til »Egyptens flod« (1 Mos 15,18)--det moderne Wady el`Avish--60 miles længere mod syd. Den var den yderste grænse for det dyrkede land. Fra Dan til Be'ersheba (2 Sam 17,11 osv.) eller fra Be'ersheba til Dan (1 Krøn 21,2; 2 Krøn 30,5) var ordsprogsagtige udtryk, skønt de nødvendigvis blev ændret på grund af de forandrede forhold i senere år til »fra Geba til Beer-sheba« (2 Kong 23,8) eller »fra Beer-sheba til Efraims bjergland« (2 Krøn 19,4).

4. Det moderne Be'ersheba:

I dag er Be'ersheba Bir es-Seba` i Wady es Seba`, 28 miles sydvest for Hebron på »den sydlige grænse af en vidtstrakt, bølgende slette, gennemskåret af regnvandslejerne Wady Khalil og Wady Seba« (Robinson). Sletten er træløs, men dækket af grøn vegetation om foråret; den er tør og ensformig det meste af året. Inden for de seneste få år er dette længe forladte sted--en vid udstrækning af formløse ruiner, hjemsted for lovløse beduiner--blevet beboet igen; tyrkerne har stationeret en oplyst Kaimerkhan (underguvernør) dér; regeringskontorer og butikker er blevet bygget; brønde er blevet renset, og der er nu en rigelig vandforsyning, som endda pumpes til de enkelte huse. Robinson (BW, XVII, 247 ff) har beskrevet, hvordan han fandt syv gamle brønde dér--sandsynligvis vil endnu flere blive fundet. Hele omegnen er oversået med ruinerne af den byzantinske by, som engang blomstrede dér; den var et bispesæde. Det er sandsynligt, at byen på Det Gamle Testamentes tid lå dér, hvor Tell es Seba' nu ligger, omkring 2 1/2 miles mod øst; fra toppen kan man få en vidtstrakt udsigt (PEF, III, 394, Sheet XXIV).

E. W. G. Masterman