Lakedaimonierne

las-e-de-mo'-ni-anz (Spartidtai; kun én gang Lakedaimonioi, 2 Makk 5,9): Indbyggerne i Sparta eller Lakedaimon, som jøderne hævdede et vist slægtskab med og indgik alliancer med (1 Makk 12,2.5.6.20.21; 14,20.23; 15,23; 2 Makk 5,9). Den alliance, der nævnes i 1 Makk 12,5-23, bygger blandt andet på, at jøder og lakedaimoniere skulle have fælles afstamning fra Abraham; den eneste sandsynlige formodning herfor--foreslået af Ewald--er navneligheden mellem "Pelasgi" og Peleg, Ebers søn (1 Mos 10,25; 1 Mos 11,16). Der er med rimelighed gjort indvendinger mod dette, og måske er det meste, der kan siges om dette punkt, at troen på et vist slægtskab mellem jøderne og lakedaimonierne synes at have været udbredt, da 1 Makk blev skrevet. Selve alliancen siges at være blevet indgået (1 Makk 12,20) mellem Areus, lakedaimoniernes konge, og ypperstepræsten Onias; men det er ikke let at opstille en sammenhængende kronologi for denne begivenhed. Om fornyelsen af alliancen (omkring 144 f.Kr.) ved Jonatan (1 Makk 12,5-18) og igen ved Simon (1 Makk 14,16-23) kan der siges noget, eftersom grækerne endeligt var blevet berøvet deres uafhængighed i 146 f.Kr., og Sparta kun var forpligtet til at yde Rom bistand og kan formodes at have gjort det ved at hjælpe jøderne mod Syrien. Det er også muligt, at jøderne, over for syrisk hellenisme, var ivrige efter at vise, at de havde støtte fra fremtrædende grækere, skønt Spartas faktiske magt var stærkt reduceret i forhold til tidligere tider. Kendsgerningerne, i det mindste om alliancen og korrespondancen, synes at være tilstrækkeligt bevidnet, selv om det ikke er let at forlige alle enkelthederne. Josefus (Ant., XII, iv, 10; XIII, v, 8; XIV, xii, 2,3) gengiver korrespondancen mere udførligt end Makkabæerbøgernes forfatter.

J. Hutchison