Numenius

nu-me'-ni-us (Noumenios): Antiochos' søn og Antipater var de to sendebud, som Jonatan sendte til romerne, "til spartanerne og til andre steder", efter sin sejr på Hazors slette (Galilæa) over Demetrios' fyrster (1 Makk 12,1 ff) omkring 144 f.Kr. Deres opgave var at bekræfte og forny det venskab og den traktat, som havde eksisteret siden Judas' dage (1 Makk 8,17 ff). De blev godt modtaget og havde fremgang, både i Rom (1 Makk 12,3 f) og i Sparta (1 Makk 12,19 ff; 14,22 f). Efter Jonatans død, Simons sejre og fredens oprettelse sendte Simon Numenius på en anden sendefærd til Rom (1 Makk 14,24), igen for at bekræfte traktaten og overrække et gyldent skjold, der vejede 1.000 miner--tilsyneladende lige før folkebeslutningen, hvorved Simon blev gjort til ypperstepræst, leder og hærfører "for evigt" (1 Makk 14,27 ff), september 141 f.Kr. Sendefærden vendte tilbage i 139 f.Kr. med breve fra senatet til kongerne i Egypten, Syrien og "alle landene", som bekræftede det jødiske territoriums ukrænkelighed og forbød disse konger at forstyrre jøderne og desuden pålagde dem at udlevere eventuelle desertører (1 Makk 14,15 ff). Se også LUCIUS; Schurer, Gesch. des judischen Volkes (3. og 4. udgave), I, 236, 250 f.

S. Angus