Spring til indhold

Lam

På engelsk: Lamb

Easton's Bible Dictionary

1

Hebr. kebes, et hanlam fra det første til det tredje år. Det blev ofret dagligt ved morgen- og aftenofferet (2 Mos 29,38-42), på sabbatsdagen (4 Mos 28,9), ved nymånefesten (28,11), ved trompetfesten (29,2), ved løvhyttefesten (13-40), ved pinsen (3 Mos 23,18-20) og ved påsken (2 Mos 12,5), samt ved mange andre lejligheder (1 Krøn 29,21; 2 Krøn 29,21; 3 Mos 9,3; 14,10-25).

2

Hebr. taleh, et ungt dielam (1 Sam 7,9; Es 65,25). I Skriftens symbolske sprog er lammet billedet på mildhed og uskyld (Es 11,6; 65,25; Luk 10,3; Joh 21,15).

Lammet var et symbol på Kristus (1 Mos 4,4; 2 Mos 12,3; 29,38; Es 16,1; 53,7; Joh 1,36; Åb 13,8).

Kristus kaldes Guds lam (Joh 1,29, 36), som det store offer, som de tidligere ofre kun var forbilleder på (4 Mos 6,12; 3 Mos 14,12-17; Es 53,7; 1 Kor 5,7).

International Standard Bible Encyclopedia

lam:

(1) Det mest brugte ord er kebhes, "en ung vædder"; sammenlign arabisk kebsh, "vædder"; ofte om ofre; (femininum) kabhsah, eller kibchsah, "hunlam" (2 Sam 12,3); ved omstilling kesebh, og femininum kisbah (1 Mos 30,40; 3 Mos 3,7; 3 Mos 5,6).

(2) kar, "lam" (5 Mos 32,14; 1 Sam 15,9; 2 Kong 3,4).

(3) seh, "ét" af småkvæget (1 Mos 22,7; 3 Mos 5,7).

(4) tso'n, "får," "geder," "hjord"; sammenlign arabisk da'n, "får" (2 Mos 12,21); og ben tso'n (Sl 114,4).

(5) Taleh, "ungt lam"; sammenlign arabisk Tali, "ungt lam"; og Tela'im (1 Sam 7,9; Es 40,11; Es 65,25).

(6) 'immerin (Ezra 6,9; Ezra 6,17; Ezra 7,17).

(7) arnas, akkusativ pluralis (Luk 10,3); diminutiv arnion (Joh 21,15; Åb 5,6, osv.).

(8) amnos (Joh 1,29; Joh 1,36; ApG 8,32; 1 Pet 1,19).

Se får.

Alfred Ely Day

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).