Magadan

mag'-a-dan, ma-ga'-dan (Magadan; læsemåden i Det Nye Testamentes Textus Receptus, Magdala (King James Version), men Magdala har ingen støtte): Dette navn forekommer kun i Matt 15,39. I parallelstedet, Mark 8,10, indtages dets plads af Dalmanuta. Ud fra disse to steder er det rimeligt at slutte, at "Magadans grænseegne" og "egnene ved Dalmanuta" stødte op til hinanden. Vi kan måske udlede af fortællingen, at de lå på den vestlige bred af Galilæas Sø. Efter bespisningen af de 4.000 kom Jesus og hans disciple til disse egne. Derfra drog de bort til "den anden side" (Mark 8,13) og ankom til Betsajda. Dette antages almindeligvis at have været Betsajda Julias, nordøst for søen, hvorfra han tog af sted på sit besøg til Cæsarea Filippi. I så fald kunne vi søge Dalmanuta og Magadan et sted syd for Gennesaret-sletten, ved foden af de vestlige høje. Stanley (SP, 383) citerer Schwarz for, at en hule i siden af disse stejle skråninger bærer navnet Teliman eller Talmanutha. Hvis dette er rigtigt, peger det på et sted for Dalmanuta nær `Ain el-Fuliyeh. Magadan kunne da være repræsenteret af el-Mejdel, en landsby ved det sydvestlige hjørne af Gennesaret-sletten. Den identificeres almindeligvis med Magdala, Maria Magdalenas hjemsted, men uden noget bevis. Navnet antyder, at dette var stedet for et gammelt hebraisk mighdal, "tårn" eller "fæstning". Landsbyen med dens ruiner er nu de tyske romerske katolikkers ejendom. Jorden på sletten er blevet købt af en koloni af jøder og er endnu en gang ved at blive bragt under dyrkning.

Identifikationen med Magdala gøres mere sandsynlig af den hyppige ombytning af "l" med "n", f.eks. Nathan (hebraisk), Nethel (aramæisk).

W. Ewing