Mauzzim

moz'-em, mots'-em (ma`uzzim, "styrkens steder," "fæstning"): Der er fremsat mange formodninger om betydningen af dette ord og dets sammenhæng (Dan 11,38; jf. Dan 11,19; Dan 11,39). Septuaginta (usikkert), Theodotion og Genève-oversættelsen gengiver det som et egennavn. Theodoret antog Theodotions læsning og forklarede det som "Antikrist"! Grotius mente, at det var en forvanskning af "Azizos", den fønikiske krigsgud, mens Calvin så i det "rigdommens gud"! Måske skyldes summen af gætterier om udtrykket, at ordet i det først citerede sted står foran 'Eloah, der betyder Gud. Sammenhængen i passagen synes tydeligt at lade ordene henvise til Antiokus Epifanes, og af den grund har nogle ment, at guden Mars--hvis skikkelse optræder på en mønt fra Antiokus--der henvises til her. Alt dette er dog kun lidt bedre end gætværk, og RV-oversættelsen giver os, ved at rette tanken mod den generelle idé, at den omtalte monark ville sætte sin lid til ren magt, i hvert fald den generelle mening, selv om den ikke udelukker muligheden af en henvisning til en bestemt guddom. I Dan 11,19 og 39 oversættes ordet "Mauzzim" ganske enkelt med "fæstninger", og den tanke, der formidles, er, at den mentale besættelse af fæstninger svarer til at guddommeliggøre dem. En formodning af Layard (Nineveh, II, 456, note) er i hvert fald værd at henvise til.

Henry Wallace