Har-Magedon

har-ma-ged'-on (Harmagedon fra hebraisk har meghiddo, "Megiddos bjerg"; KJV Armageddon): Dette navn findes kun i Åb 16,16. Det beskrives som samlingsstedet for kongerne i hele verden, som, ledet af de urene ånder der udgår af dragens, dyrets og den falske profets mund, samles her til "krigen på Guds, den Almægtiges, store dag." Forskellige forklaringer er blevet foreslået; men, som Nestle siger (HDB, s.v), "I det store og hele er det stadig den mest sandsynlige forklaring at finde en hentydning til Megiddo her." I Israels historie havde det været skueplads for slag, der aldrig kunne glemmes. Her fandt den skæbnesvangre kamp mellem Josija og Farao Neko sted (2 Kong 23,29; 2 Krøn 35,22). Længe før havde Israels hære vundet ære her, i den strålende sejr over Sisera og hans hær (Dom 5,19). Disse lave høje omkring Megiddo, med deres udsyn over Esdraelonsletten, har måske været vidne til et større antal blodige sammenstød, end der nogensinde har plettet et tilsvarende område af jordens overflade. Der var derfor en særlig passende grund til at vælge dette som arenaen for den sidste mægtige kamp mellem det godes og det ondes magter. Valget af højen som slagmark er blevet kritiseret, fordi den er mindre egnet til militære operationer end sletten. Men tanken om Gilboa og Tabor og højlandet hinsides Jordan kunne have mindet kritikerne om, at Israel ikke var uvant med krigsførelse i bjerge. Megiddo selv var en by på en høj, og området var delvis bjergrigt (sammenlign Taborbjerget, Dom 4,6; Dom 4,12; "markens højder," 5,18). Man må huske, at dette er apokalypse. Har-Magedon kan stå for slagmarken uden at angive nogen bestemt lokalitet. Forsøget fra visse forskere på at forbinde navnet med "forsamlingsbjerget" i Es 14,13 (Hommel, Genkel osv.) og med babylonisk mytologi kan ikke siges at være lykkedes. Ewald (Die Johan. Schrift, II, 204) fandt, at de hebraiske former af "Har-Magedon" og "det store Rom" har samme talværdi--304. De historiske personer, der hentydes til i passagen, vedkommer os ikke her.

W. Ewing