Matthæus

Guds gave, et almindeligt jødisk navn efter eksilet. Han var søn af Alfæus og var tolder eller skatteopkræver i Kapernaum. Ved en lejlighed, da Jesus kom op fra søens bred, gik han forbi toldboden, hvor Matthæus sad, og sagde til ham: "Følg mig." Matthæus rejste sig og fulgte ham og blev hans discipel (Matt 9,9). Tidligere var det navn, han var kendt under, Levi (Mark 2,14; Luk 5,27); nu ændrede han det, muligvis i taknemmelig erindring om sit kald, til Matthæus. Samme dag som Jesus kaldte ham, holdt han et "stort festmåltid" (Luk 5,29), et afskedsmåltid, hvortil han indbød Jesus og hans disciple, og sandsynligvis også mange af sine gamle bekendte. Senere blev han udvalgt som en af de tolv (6,15). Hans navn forekommer ikke igen i evangelieberetningen undtagen i apostellisterne. Den sidste omtale af ham er i ApG 1,13. Tidspunktet for og måden, hvorpå han døde, er ukendt.