Mattanja

mat-a-ni'-a (mattanyaha, »Jahs gave«):

(1) Kong Sidkijas oprindelige navn, men ændret af Nebukadnesar, da han gjorde ham til konge over Juda i stedet for hans nevø Jojakin (2 Kong 24,17).

(2) En efterkommer af Asaf (1 Krøn 9,15), leder af tempelkoret (Neh 11,17; Neh 12,8). Nævnt blandt »portnerne«, vogtere af »portenes forrådskamre« (Neh 12,25), og igen i Neh 12,35 som blandt »præstesønnerne med trompeter«.

(3) Kan være den samme som (2), skønt han i 2 Krøn 20,14 nævnes som en forfader til den Jahaziel, hvis inspirerede ord midt i forsamlingen opmuntrede Joshafat til at stå imod invasionen fra Moab, Ammon og Se'ir (20,14 ff.).

(4-7) Fire andre, som havde fremmede hustruer,

(a) Matthanias i 1 Esdras 9,27 (Ezra 10,26);

(b) Othonias i 1 Esdras 9,28 (Ezra 10,27);

(c) Matthanias i 1 Esdras 9,31 (Ezra 10,30);

(d) den fjerde af disse i 1 Esdras 9,34 har King James Version fået hans navn sammenblandet med Mattenajs, og de to optræder som det sammensatte navn Mamnitanemus (Ezra 10,37). Han er en søn af Bani.

(8) En levit, far til Zakkur, forfader til Hanan, den underordnede skatmester over de levitiske offergaver under Nehemias (Neh 13,13).

(9) En af sangeren Hemans sønner, hvis opgave var at blæse i hornene ved tempeltjenesten, sådan som David havde fastsat det (1 Krøn 25,4; 1 Krøn 25,5). Han var leder af den 9. afdeling af de 12 levitter (1 Krøn 25,16), som var dygtige i Jahves sange (1 Krøn 25,7).

(10) En af Asafs sønner, som hjalp Hizkija med at opfylde hans løfte om at rense Herrens hus (2 Krøn 29,13).

Henry Wallace