Mikal

mi'-kal (mikhal, sammentrukket af mikha'el, "Mikael" (se dette); Melchol): Sauls yngste datter (1 Sam 14,49), som forelskede sig i David efter hans sejr over Goliat (1 Sam 18,20) og til sidst, efter betaling af det dobbelte af den krævede brudepris, blev gift med ham (1 Sam 18,27). Hendes kærlighed blev snart sat på prøve. Da Saul i sin jalousi sendte bud efter David, var hun hurtig til at gennemskue den fare, hendes mand var i, medvirkede til hans flugt og narrede og opholdt ikke blot sendebuddene, men dæmpede bagefter også sin fars jaloux vrede (1 Sam 19,11-17). Da David blev fredløs og gik i eksil, blev hun gift med Palti eller Paltiel, søn af Lajish fra Gallim (1 Sam 25,44), men blev, trods Paltis sorgfulde protest, med magt ført tilbage til David, da han vendte tilbage som konge (2 Sam 3,14-16). Den næste scene, hvor hun optræder, viser, at hendes kærlighed var kølnet og endda var blevet til foragt, for efter Davids begejstrede glæde og ekstatiske dans foran den nyligt tilbageførte Pagtens Ark modtog hun ham med bitter og hånlig spot (2 Sam 6,20), og beretningen slutter med den kendsgerning, at hun forblev barnløs hele sit liv (2 Sam 6,23; sammenlign 2 Sam 21,8, hvor Mikal åbenlyst er en fejl for Merab). Mikal var tydeligvis en kvinde med usædvanlig åndsstyrke og beslutsom karakter. Hun viste sin kærlighed i en tid, hvor det næsten var uhørt, at en kvinde tog initiativet i en sådan sag. For den mand, hun elskede, trodsede hun også sin fars vrede og satte sit eget liv på spil. Selv hendes senere hån mod David giver bevis på hendes mod og antyder næsten den slutning, at hun havde harmedes over at blive behandlet som løsøre og kastet fra den ene mand til den anden. Den moderne læser kan næppe nægte hende, om ikke beundring, så i det mindste en lille hyldest af sympati.

John A. Lees