Mikmas

Noget skjult, en by i Benjamin (Ezra 2,27), øst for Betel og syd for Migron, på vejen til Jerusalem (Es 10,28). Den lå på marchruten for en invaderende hær fra nord, på nordsiden af den stejle og bratte Wady es-Suweinit (“den lille tornebusks dal” eller “akaciens dal”), og bærer nu navnet Mukhmas. Denne wadi kaldes “Mikmas-passet” (1 Sam 13,23). Lige over for Mukhmas, på den modsatte side af kløften, ligger den moderne repræsentant for Geba, og bag denne igen ligger Rama og Gibea.

Dette var skuepladsen for et stort slag mellem Sauls hær og filistrene, som blev fuldstændig slået på flugt og forfulgt omkring 16 miles mod Filisterlandet, helt til Ajjalons dal. “Benjamins frihed, sikret ved Mikmas, førte gennem lange års kamp til frihed for alle dets beslægtede stammer.” Benjamins og dets konges magt voksede nu støt. En ny ånd og et nyt håb var nu virksomt i Israel.