Ribben

(tsela`, tsal`ah; aramæisk `ala`): De hebraiske ord betegner "siden", "flanken", deraf "ribbenene". De findes kun oversat sådan i forbindelse med skabelsen af Eva: "Han (Jahve) tog et af hans (Adams) ribben og lukkede kødet til i stedet for det; og ribbenet, som Gud Jahve havde taget fra manden, gjorde han (randnote: 'byggede han til') til en kvinde" (1 Mos 2,21; 1 Mos 2,22). Det aramæiske ord findes kun i Dan 7,5.

To gange bruger Revised Version (British and American) ordet "ribben" i overført betydning om to bjælker eller spær, der var indbygget i pagtens ark og røgelsesalteret, og som guldringene var fastgjort på; de tjente til at bære arken og alteret ved hjælp af stænger (2 Mos 30,4; 2 Mos 37,27).

En ejendommelig fejloversættelse har sneget sig ind i King James Version, som her følger jødiske kommentatorer eller etymologer, i fire steder i 2 Samuel (2,23; 3,27; 4,6; 20,10), hvor det "femte ribben" nævnes som det sted på kroppen, under hvilket spyd eller sværd stødes ind, så de forårsager dødelige sår. Det hebraiske ord chomesh, som ganske vist betyder "femte", er her et substantiv, afledt af en rod, der betyder "at være stærk", "kraftig", "solid", "kødfyldt", "fed" (sammenlign chamush, "bevæbnet", "udrustet soldat"; arabisk el khamis (el chamis), "hæren", som arabiske leksikografer dog forklarer som betydende "femdelt", nemlig fortrop, højre og venstre fløj, centrum og bagtrop). Ordet skal oversættes "underliv", "mave". Revised Version (British and American) gengiver korrekt "ind i kroppen".

H. L. E. Luering